2010-03-09 | Vær med i debatten i Arkitekternes Hus - ny dato på vej
At sikre arkitektonisk kvalitet og et godt bymiljø i forbindelse med udbygningen af Københavns Metro city ring, er en svær men vigtig udfordring.
I debatindlægget ”Kære Bo Asmus Kjeldgaard - husk at miljø er så mange ting” bragt i Politiken d. 18. februar opfordrede formand for Akademisk Arkitektforening Rikke Krogh og næstformanden for Danske Landskabsarkitekter Jacob Kamp Københavns nye teknik- og miljøborgmester Bo Asmus Kjeldgaard til at prioritere den arkitektoniske kvalitet og faglighed i forbindelse med udbygningen af Københavns Metro city ring og 18 nye byrum.
For at sikre en god og konstruktiv debat inviterer Akademisk Arkitektforening og Danske Landskabsarkitekter til dialogmøde. Her vil repræsentanter fra Københavns- og Frederiksberg kommuner, Metroselskabet, Akademisk Arkitektforening og Danske Landskabsarkitekter folde emnet ud for alle interesserede.
Tid og sted: d. 16. marts er aflyst - ny dato følger snarest. Debat afholdes i Arkitekternes Hus, Strandgade 27A, KBH K












