2012-09-04 | Nyt nummer af LANDSKAB på vej

I dette nummer prøver Annemarie Lund forsigtigt at spørge til, om vi for tiden og her i landet kan siges at have en særlig havekultur eller evne for dyrkningskunst.
"Man kan jo godt forestille sig, at landskabsarkitekter har brug for at have deres eget sted at øve sig; et eksperimentarium eller forsøgsfelt for at have et slags ækvilibreringssystem i forhold til det, man tegner og foreslår. Egen have fortæller meget om den pågældende ophavsmands tankesæt og intentioner, også når det gælder arbejdssæt helt generelt: Spektakulær eller undseelig, prangendeeller ydmyg, formfreak eller flydende. Noget om, hvordan man jonglerer med udtryk, struktur, rum, sammenhænge og materialebrug.
Mon der også i nogle af C.Th. Sørensens egne haver kunne anes en slags tilløb til ’Den musikalske Have’, der blandt meget andet også kan ses som et ypperligt eksempel på dyrkningskunst. /AL"
Læs mere: LANDSKAB 5/2012











