Der er forskellige muligheder for at efteruddanne sig som landskabsarkitekt. DL arrangerer hvert år adskillige konferencer og ind imellem også kurser rettet specifikt mod landskabsarkitekter. Hold øje med arrangementskalenderen for at se hvilke tilbud, der er for tiden. Nedenfor kan du se, hvilke andre organisationer/institutioner, der tilbyder efteruddannelse af interesse for landskabsarkitekter.

DL’s udvalg for kompetenceudvikling har desuden udarbejdet en liste over nogle af mulighederne inden for efter- og videreuddannelse.

Den nyeste liste fra udvalget kan findes via linket længere nede. Har du forslag til kurser, som kan interessere DL’s medlemmer eller idéer til formidlingsmetoder er dette til enhver tid velkommet. Send en mail til dl@landskabsarkitekter.dk

Læs mere: Liste over efteruddannelsesudbydere


Akademisk Arkitektforening
Afholder bl.a kurser om legepladsplanlægning, projektering og digital billedbehandling. Der er nedsat kursusafgift for medlemmer af DL.
Læs mere: Akademisk Arkitektforening - Kurser & Karriere


Københavns Universitet - Det Biovidenskabelige Fakultet
Det tidligere KVL tilbyder efteruddannelse både i form af masteruddannelser og med enkeltkurser på Åbent Universitet.
Læs mere: Københavns Universitet - efteruddannelse


Kunstakademiets Arkitektskole
Arkitektskolen tilbyder også masteruddannelser og enkeltkurser og samarbejder derudover med Akademisk Arkitektforenings efteruddannelsessekretariat.
Læs mere: Kunstakademiets Arkitektskole - efteruddannelse


Technical University of Catalonia
Technical University of Catalonia i Barcelona tilbyder en master i landskabsarkitektur, med undervisning på engelsk 1 uge om måneden i et år.
Læs mere: Technical University og Catalonia