DL's bestyrelse på strategiseminar 2018

AKTUELT / 15.05.18

Bestyrelsen var afsted på det årlige strategiseminar - hør hvad vi har drøftet

Bestyrelsen var afsted på det årlige strategiseminar – hør hvad vi har drøftet

Af Frederik Guntofte, studentermedhjælp Danske Landskabsarkitekter.

Solen stod klart på himlen, da Danske Landskabsarkitekters bestyrelse, i starten af maj måned, havde revet en dag ud af kalenderen til et strategiseminar om vores forenings fremtidige virke.

Vi slog lejr på IDA’s konferencecenter, der hele dagen dannede rammerne for de mange oplæg og diskussioner.

Vision og fremtidens rammer om LANDSKAB
Et af dagens helt store omdrejningspunkter var fremtidsperspektiverne for magasinet LANDSKAB. Magasinet står overfor et kommende generationsskifte, som med sig bringer lige dele muligheder og udfordringer. I nærmeste fremtid går vi i dialog med vores medlemmer – I hører nærmere!

Fremtidige rammer for redaktørstilling
Der blev drøftet, hvad der søges i en ny ansvarshavende redaktør, når en sådan skal tage over for vores nuværende, Annemarie Lund, der fornyeligt har haft både 35 års jubilæum og 70 års fødselsdag.

Kommunikationsplan 2018
Ført an af DL’s formand Susanne Renée Grunkin og daglig leder Lillan Thomsen, blev kommunikationsplanen for året fremlagt og diskuteret af bestyrelsen. Kommunikationsplanen indeholder initiativer til at komme endnu tættere på jer, vores medlemmer, og fremhæve fordele ved et medlemskab. Derudover blev drøftet valg af temaer som skal være med til at gøre faget endnu mere synlig i debatten, og derved blive skarpere i vores udvælgelse af dagsordener.

Høstdebat og Generalforsamling
Høstdebatten fastlagt til den 25. oktober 2018. Vi afholder arrangementet på Peter Bangs Vej på Frederiksberg.
Generalforsamling og tilhørende festforelæsning afholdes den 15. marts 2019 på Kunstakademiets Arkitektskole i København.

Følg med her på sitet og på foreningens øvrige nyhedsplatforme og læs om de aktiviteter og initiativer som iværksættes af bestyrelsen henover det næste år.

Se billeder fra seminaret på DL’s Facebook-side.

Foto: DL’s bestyrelse. Fra venstre Susanne Renée Grunkin, Tine Gils, Elzélina Van Melle, Thomas Lindtorp, Catrine Hancke, Jakob Sandell Sørensen, Louise Axholm, Martin Hedevang Andersen og daglig leder af sekretariatet, Lillan Thomsen. Ikke til stede: Ole Mouritsen og Philip Dahlerup Christensen. Fotograf: Frederik Guntofte.

Plads til bynatur – Skovbrynet Basecamp, Lyngby / Kragh & Berglund

Læs mere

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse af vores website. Ved at benytte vores website accepterer du brugen af cookies.

Cookiepolitik >