Bedst & Værst 2017

Formand for Danske Landskabsarkitekter, MDL Susanne Renée Grunkin, er blandt de landskabsarkitekter og arkitekter der i årets første nummer af Arkitekten udtaler sig, om det bedste og værste fra 2017. Magasinet berører en række forskellige spændende emner, og vores formands bidrag er ingen undtagelse.

Susanne udnævner bjerget Sacro Monte di Crea som årets øjenåbner. Byerne er trange og livlige, og det er vigtigt at kunne søge mod steder der giver plads til stilhed og eftertænksomhed. “Her fandt jeg topologi, flora, fauna, arkitektur og kunst i samvirke med ro, tænksomhed, fysisk udfoldelse, sansning af naturen og åndelig beskæftigelse”, udtaler Susanne om sine oplevelser på bjergtoppen.

På værst-siden af skalaen finder vi terrorsikringen i byrummet. Susanne gør opmærksom på, at man skal være påpasselig med, hvilke signaler man sender til byens brugere. “Det værste er naturligvis de mange uskyldige skæbner, som mødte det onde. Nu breder der sig signaler om en potentiel risiko ud til os alle, og betonklodserne afskærmer og opdeler byens rum i stedet for at invitere ind.” Hun efterspørger, at terrorsikringen bliver integreret i byrummet på en måde, så frygten ikke pryder gadebilledet – måske en opgave for de danske landskabsarkitekter.

Landskabsarkitekt, MAA, MDL, ph.d. og professor i landskabsarkitektur ved Københavns Universitet Ellen Braae, har også givet sit bidrag til listen. Hun fremhæver Aarhus som kulturby, som årets højdepunkt. Den danske boligpolitik – eller nærmere manglen på samme – er hun omvendt ikke særlig begejstret for. “… udviklingen gennem året har bidraget til at synliggøre gabet mellem behovet for at adressere spørgsmålet på den ene side, og den politiske handlelammelse på den anden”, skriver hun i hendes bidrag. 

Læs mere om bedst og værst i 2017 i Arkitekten 01, 2018, hvor du også kan se de øvrige bidrag til temaet. Magasinet kan købes i løssalg på Arkitektforeningens webshop.

Tekst af Frederik Alexander Guntofte, Danske Landskabsarkitekters studentermedhjælp.