Cirkulær Økonomi

AKTUELT / 21.08.18

Illustration: Terese Sofie Hjorth Rasmussen

Landskabsarkitekturen skal være mere grøn!

Landskabsarkitekturen skal være mere grøn!

Landskabsarkitekturen er per definition grøn, men vi tror alligevel at den kan gøres endnu mere miljøvenlig, ressourcebevidst og cirkulær! Med den ambition for øje, er Danske Landskabsarkitekters Udvalg for Cirkulær Økonomi blevet oprettet. Formålet med udvalget er, at sætte fokus på potentialerne i, at tænke endnu mere bæredygtigt og cirkulært i vores fagfællesskab. Derudover vil vi også fortælle de mange gode historier om hvordan vi skaber en grønnere, mere bæredygtig og cirkulær fremtid.

En styregruppe bestående af Jan Støvring, Jakob Sandell Sørensen, Torben Møbjerg og Martin Hedevang Andersen (koordinator) er blevet nedsat med det formål, at koordinere en række netværksmøder i løbet af 2018 og 2019. Formålet med disse møder er, at samle DL’s medlemmer til faglige diskussioner om muligheder og potentialer i, at indtænke mere ressource- og miljøbevidst i vores respektive praksisser og gøre måder.

Udvalget har allerede afholdt sit første møde, som kort fortalt introducerede til det store begreb Cirkulær Økonomi – læs mere her. Det er dog ikke udvalgets intention udelukkende at fokusere på enkelte begreber og metoder. At Cirkulær Økonomi er valgt som hovedtema, handler derimod i høj grad om, at dette begreb bygger videre på mange års arbejde med forskellige miljø-, klima- og ressourcespørgsmål.

Arrangementerne annonceres løbende på Danske Landskabsarkitekters hjemmeside. Arrangementerne er åbne for alle, men kræver tilmelding. DL-medlemmer via medlemslogin og øvrige via [email protected].

Vel mødt!

Plads til eventyr - H. C. Andersens Hus og Have, Odense / MASU Planning

Læs mere

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse af vores website. Ved at benytte vores website accepterer du brugen af cookies.

Cookiepolitik >