DL’s 85 års jubilæum en kæmpe succes

AKTUELT / 21.09.16

Foto: Dagens sidste stop var Nordhavn, hvor arkitekt Rune Boserup fra COBE fortalte om masterplanen for Nordhavnen og udviklingen af det nye Århusgadekvarter. Fotograf: Tine Gils

Skarpe oplægsholdere og et fantastisk vejr var med til at gøre dagen og sejlturen i Københavns Havn til noget helt særligt

I fredags fejrede Danske Landskabarkitekter sit 85-års jubilæum med en heldagssejlads i Københavns Havn og efterfølgende middag på Papirøen. Skarpe oplægsholdere – omdrejningspunktet var havneudvikling – og et fantastisk vejr var med til at gøre dagen og sejlturen til noget helt særligt for de over 80 landskabsarkitekter fra hele Norden.

Se billeder fra dagen på vores Facebook profil.

Danske Landskabsarkitekter vil gerne rette en varm tak til alle oplægsholdere, der hver især bidrog med skarpe, faglige indspark dagen igennem:
Camilla Richter Friis fra Gehl Architects, Lars Anker Angantyr og Jeppe Tolstrup fra Københavns Kommune, Ulla Tofte fra Museet for Søfart, Ole Bach fra Kvæsthusselskabet, Sanne Sloth Hansen fra Schønherr og Rune Boserup fra COBE.

Og som DL´s formand Susanne Renée Grunkin så fint sagde det ved turen afslutning: “Tak til bestyrelsesmedlem Elzélina Van Melle og Philip Dahlerup, studentermedhjælp Emil Rosenstrøm og ikke mindst Helle Hagelund fra Københavns Kommune som har planlagt turen. Der ligger et stort stykke frivilligt arbejde i dagen. Det er en gave til os alle sammen.”

Også tak til vores samarbejdspartnere og sponsorer for støtte til arrangementet: JA/Landskabsarkitekternes Forening, CADO, Milford, Orev, Malmos, Zenzo Group, Vestre og Kant Design.

FOTOKONKURRENCE

Husk, at du kan indsende dine bedste billeder fra dagen og medvirke i fotokonkurrencen i LANDSKAB 8-2016, der bliver et temanummer om DL’s 85 års jubilæumskongres. Læs mere her.

Plads til eventyr - H. C. Andersens Hus og Have, Odense / MASU Planning

Læs mere

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse af vores website. Ved at benytte vores website accepterer du brugen af cookies.

Cookiepolitik >