HAVEKUNST flashback - sommerudflugt anno 1920 (krydret med enkelte kolde Dramme)

Kære plantevenner!

Magasinet HAVEKUNST (der senere blev til LANDSKAB) er digitaliseret, og foreløbig ligger årgangene 1920-61 frit tilgængelige på DL’s hjemmeside. Og hvad kan man så bruge hundrede år gamle tanker og skriverier om havekunst – eller landskabsarkitektur, som vi kalder det i dag – til, spørger du måske? Svaret er naturligvis, at det kan man bruge til en hel masse.

Siden 1920 er der skrevet side op og side ned om de selvsamme emner og problematikker, vi i dag arbejder med, og det endda af nogle af tidens største ’tænkere’ indenfor landskabsarkitektur, G.N. Brandt og C. Th. Sørensen, for blot at nævne et par. I de gamle HAVEKUNST kan vi hente viden om plantekendskab, vækstvilkår, skolehaver, begravelsespladser – ja, i det hele taget skandinavisk landskabsarkitektur gennem de sidste hundrede år. Særlig interessante er måske de talrige anmeldelser og præsentationer af historiske anlæg – heriblandt mange af dem vi i dag står overfor at skulle restaurere, re-designe eller klimatilpasse.

Danske Landskabsarkitekters bestyrelse skriver i årets virksomhedsplan ”I år vil DL forfølge begrebet Tid fordi Tiden er en præmis i landskabsarkitekturen på en måde, der differentierer os fra andre grene af arkitekturen.” I de gamle numre af Havekunst kan man netop fordybe sig i tiden.

Vi har samlet indholdsfortegnelserne fra de første årgange i en pdf (her kan du søge specifikt på (sted)navne og temaer), men vi vil også, med jævne mellemrum, hive historier frem som appetitvækkere og inspiration. Vi lægger ud med et lille stemningsbillede bragt i den allerførste årgang af HAVEKUNST – en gemytlig reportage fra foreningens årlige sommerudflugt, skrevet af daværende formand for anlægsgartnerne, Valdemar Hansen:

HAVEKUNST, juli 1920 s. 77

Dansk Anlægsgartner- og Havearkitektforening afholdt sin aarlige Sommerudflugt Lørdag den 19. Juni. Foreningens motorejende Medlemmer havde stillet Køretøjer til Raadighed. Der startedes Kl. 8 ½ i Hellerup, og Turen gik over Lyngby, gennem Nordsjællands smukke Skove og Hørsholm til Fredensborg, hvor der spistes medbragt Frokost, krydret med enkelte kolde Dramme.

Herfra kørtes til Nøddebo, hvor man i Krohaven styrkede sig til den forestaaende Sejltur over Esrom Sø. Medens der ventedes paa Baadene, fordrev man Tiden paa forskellig Maade; en kendt Havearkitekt tilbragte det meste af Tiden med at gaa paa Hænder, en anden kendt Havearkitekt sleb sig en lille Skraber ved den stille Søbred, medens en ligesaa kendt Trædokter tog Livtag med en Overgartner, og atter andre trak sig tilbage til de dunkle Lysthuse i fortrolig Samtale indbyrdes og med Kroens Gæster, hvorfra de kun modstræbende lod sig løsrive, da Tiden for Sejlturen var inde.

Man sejlede nu over Søen og tilbragte nogle Timer i Fredensborg Slotshave, hvor Middagen indtoges i Nøddebo Kro. Her holdtes et Utal af Taler, bl.a. for Foreningens Æresmedlem, Hr. Ludvig Poulsen, som var indbudt. Ved 8-Tiden startedes Hjemturen. Der gjordes Holdt ved Nyholte Hotel, hvor der tømtes et sidste Bæger, hvorefter Vognene skiltes ad (ikke bogstaveligt, naturligvis) for at køre Deltagerne til deres respektive Hjem.
Der deltog ca. 35 Medlemmer, og man var enige om, at det var en Tur, som sent vilde blive glemt.
/ Valdemar Hansen

Af Tine Gils, landskabsarkitektstuderende og studentermedhjælp hos Danske Landskabsarkitekter

Læs det næste HAVEKUNST flashback her.

Foto: ‘”Rosenborg Have. I Marts Maaned (1920 red.) udskrev
 Indenrigsministeriet, Københavns Magistrat og Foreningen til Hovedstadens Forskønnelse en skandinavisk Konkurrence om Forslag til en Regulering og Istandsættelse af Rosenborg Have. Ved Indleveringsfristens Udløb d. 1. September var ialt indkommen 30 Forslag.” Læs beskrivelsen af de tre projektforslag på s. 37 i HAVEKUNST, april 1920.