Mere end et træ - Flådeegene

Danske Landskabsarkitekters bestyrelse har i år fokus på træer. Følg med i vores nye klummeserie ‘Mere end et træ’, hvor bestyrelsesmedlemmer på skift skriver politiske, poetiske eller personlige fortællinger om træer, der betyder noget.

Første beretning er af DL’s formand, Susanne Renee Grunkin, der skriver om flådeegene – og hvordan vi kan lære af historien:

Træer tager tid

af Susanne Renée Grunkin, formand

Værdien af fuldt udvoksede træer kan måles på flere parametre – gunstigt mikroklima for dyr og andre vækster, de giver skygge og læ, de vækker behag og skaber et godt miljø til ophold for mennesker ligesom de har både arkitektonisk, rumlig og ofte kulturhistorisk værdi. Men træer tager tid. Og vi kan lære af historien.

Rundt omkring her i Nordsjælland står ca. 16.000 egetræer, der alle blev plantet for 200 år siden: Flådeege – og de har en særlig historie.

I 1807 måtte københavnerne stå og se på, at englænderne sejlede afsted med hele den danske flåde. 90.000 fuldvoksne egetræer, vurderer man, gik tabt. Hvert skib var bygget af op mod 2000 egetræer. Det var et enormt tab.

Danmark levede godt af at forholde sig neutralt i krigene, der fulgte med uroen i Europa, efter den franske revolution. Vi sejlede med varer frit rundt til de lande, der var i krig med hinanden. Vi beskyttede vores handelsskibe med vores egne krigsskibe, der på det tidspunkt udgjorde en anselig flåde. England så det som en trussel og besluttede, at Danmark skulle tvinges ind i krigen.

Englændernes veludrustede og veltrænede flådestyrke angreb da den danske flåde ved slaget på Reden i 1801. Danmark var ikke forberedte på angrebet og vi led stort tab.

Efter englændernes bombarderet af København den 2. september 1807 blev Danmark tvunget til at vælge side – og valgte Frankrig. 4 dages terrorbombardement mod hovedstaden medførte store ødelæggelser og tab blandt civilbefolkningen. Som i et moderne computerspil, havde de hver nat hensynsløst skudt på mål efter spiret på Vor Frue Kirke. Om morgenen den 5. september lykkedes det endeligt englænderne at ramme plet. Spiret brød i brand og styrtede sammen. Der bredte sig en voldsom brand i hele indre København. Københavnerne kunne ikke klare mere og vi overgav os. Med tilfredshed beslaglagde englænderne vores flåde. Vi mistede en helt afgørende værdi for landet som nation, og med ét var vi ikke længere en magtfuld søfartsnation.

Det var en katastrofe for landet! Der var hverken tid, penge eller tilstrækkeligt med egetræ til at bygge en ny flåde. Efter tabet af flåden i 1807 blev de danske egetræer særlig beskyttet ved lov. Der var hurtigst muligt brug for nye egetræer til at opbygge en ny flåde. Samtidig blev de private skovejere opfordret til at plante eg i skovene – det blev anset som en patriotisk handling – og staten iværksatte egeplantning med fuld styrke. Heraf navnet flådeege.

Men problemet var naturligvis, at egetræerne først er fuldt udvoksede, når de er 150 år gamle. I dag, 200 år senere, står de danske flådeege klar. De er resultatet af en langsigtet planlægning, der blev vedtaget i 1807. I alt blev der plantet mere end 90.000 egetræer. Men ingen af de flådeege, der dengang blev plantet, er brugt efter hensigten.

Når vi udvikler nye byrum og landskaber, eller når vi fornyer rekreative områder, så er fuldt udvoksede træer af største betydning, når vi skal vurdere stedets eksisterende kvaliteter. Det er et stort ansvar vi påtager os, når vi fjerner eksisterende træer. Har det, vi ’overskriver’ træet med, rent faktisk endnu større værdi? Og er det lige så robust? Og har vi taget højde for tiden?

Foto: Bolleregen ved Boller Slot nær Horsens. Fotograf: Flemming Rune