Mere end et træ - Robinie

AKTUELT / 17.01.17

Læs bestyrelsesmedlem Tine Vogts klumme om træet hun forelskede sig i allerede som studerende

Danske Landskabsarkitekters bestyrelse har fokus på træer. Følg med i vores klummeserie ‘Mere end et træ’, hvor bestyrelsesmedlemmer på skift skriver politiske, poetiske eller personlige fortællinger om træer, der betyder noget.
Femte beretning er af bestyrelsesmedlem Tine Vogt, der skriver om træet hun forelskede sig i allerede som studerende.

Mere end et træ – Robinie

Af bestyrelsesmedlem Tine Vogt

Som ung landskabsarkitektstuderende, netop startet på skolen, passerede jeg hver morgen en skøn lille kirke ved Rolighedsvej. I den meget lille tilhørende have står et træ – lige der bag kirken. Jeg var bestemt ikke særlig stiv i botanik – og anede ikke hvad træet hed – men jeg forelskede mig straks i dette træ. Placeringen synede så perfekt til den lille kirke. Begge emmede af historie. Jeg så det morgen efter morgen – sommer, efterår, vinter – og noterede mig hvor smukt det er. Der var mange andre træer på min rute men dette er særligt. Det er især stammen der fænger. Den er bred og tyk, hvilket fortæller mig at det har stået der i mange år. Træet er lettere kroget og stammen har disse dybe dybe furer – som et mennesket der ældes. En lille historie om livets gang, lige der i den lille kirkehave, der næsten ikke kan rumme både kirke og træ.

Først meget senere lærte jeg navnet. Robinie. Efter min historie har været bragt, er jeg blevet gjort opmærksom på, at det specifikke træ rent faktisk er et pagodetræ og ikke en robinie. 

Men jeg fascineres stadig, når jeg ser dette træ. Det står der endnu – og mine tanker flyver nu i stedet tilbage til minderne fra studietiden. Arten er stadig blandt mine personlige favorit træer.

Foto: Robinie træ. Fotografer: Anna Mia Lindblom, Troels Emil Lyhne og Pernille Nørmark

Plads til bynatur – Skovbrynet Basecamp, Lyngby / Kragh & Berglund

Læs mere

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse af vores website. Ved at benytte vores website accepterer du brugen af cookies.

Cookiepolitik >