MIND THE GAP

AKTUELT / 16.10.18

TREDJE NATUR samler aktører fra samfundets fire ringhjørner til at diskutere den nye klimarealitet og vores CO2-fodaftryk

TREDJE NATUR samler aktører fra samfundets fire ringhjørner til at diskutere den nye klimarealitet og vores CO2-fodaftryk

Kom og brug en dag i selskab med nogle af landets mest toneangivende eksperter, beslutningstagere og rapkæftede meningsdannere. Dagen igennem vil vi få sanserne pirret ved oplæg, performances, brandtaler, madoplevelser og debatter der rækker ud over det sædvanlige. Vi vil få præsenteret betonhårde facts, stærke visioner og vigtige diskussioner.

Programmet tæller bl.a. Mogens Lykketoft, Anders Morgenthaler, Ida Auken, Minik Rosing, Martin Manthorpe, Sisters Academy, Christina Capetillo, Theresa Scavenius, CONCITO, KADK og TREDJE NATUR m.fl.

Vi skal debattere og blive klogere på, hvordan vi som helhed og som individer kan handle meningsfyldt i denne antropocæne tidsalder; en epoke i verdenshistorien hvor mennesket er den altdominerende naturkraft. Denne kraft forsøges nu behersket med store og komplekse tiltag som Parisaftalen, hvor målet er at vores CO2-fodaftryk skal ned på kun 6 tons – eller 1/3 del af hvad det er nu – allerede i 2030.

De fire ringhjørner:

  • Industri og erhverv – Her samles det private erhvervsliv, investeringsfonde, bygherrer, developere, brancheorganisationer.
  • Politik, stat og kommune – Her samles de offentligt ansatte i myndighedsapparaterne, beslutningstagere, folkevalgte, embedsværket, politiske organisationer, lobbyister.
  • Videnssektoren – Her samles videnssektoren: forskere, universiteter, skoler.
  • Lokalsamfundet – Her samles græsrødder, ildsjæle, lokale initiativtagere, foreninger, holdningsdannere, folket (samt start-ups og virksomheder med max 10 medarbejdere).

Tid: 24. oktober 2018
Sted: BLOX, Dansk Arkitektur Center, Bryghuspladsen 10, København K
Tilmelding via Billetto.
Læs mere om arrangementet og se hele programmet her.

Plads til sammenhæng – Sundstrup Havn, Viborg / ArkPlan Landskabsarkitekter

Læs mere

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse af vores website. Ved at benytte vores website accepterer du brugen af cookies.

Cookiepolitik >