Ny lysfestival skal hylde mørket i København

AKTUELT / 23.01.18

Copenhagen Light Festival inviterer alle til at opleve byen på en ny måde

Tag den tykke frakke og huen på, gå på lysvandring i Københavns indre by og sejl en tur med den oplyste kanalrundfart. Lysinstallationer vil pryde havnen, gaderne, Københavns smukke bygninger og historiske seværdigheder.

“Festivalens ide er at lysets magi opstår på baggrund af mørket”, siger projektleder Catja Thystrup. “Lysfestivaler kan være ret farverige og lyse, men vi benytter lejligheden til at gøre det på dansk. Vi kan ikke lide at overdrive, men elsker det sensitive og poetiske lys”.

Festivalen vil indeholde ca. 30-40 værker fordelt rundt om i indre by og langs med havnen. Det vil være muligt at opleve værkerne på egen hånd – f.eks. på vej fra hjem fra arbejde – eller på guidede vandreture og bådture. Oplevelserne kan man fra slutningen af januar finde på festivalens hjemmeside.

Tid: 2. februar til 2. marts 2018
Mere information om lokationer og guidede ture på CPH Lightfestival.

Foto: Illuminated sticks © Dansk Center for Lys

Plads til kystsikring – Kystsikring og Strandbeskyttelse, Nørre Lyngby / NATOUR

Læs mere

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse af vores website. Ved at benytte vores website accepterer du brugen af cookies.

Cookiepolitik >