Offentliggørelse af ældre numre af tidsskriftet LANDSKAB

AKTUELT / 18.11.15

Danske Landskabsarkitekter offentliggør de ældre numre af medlemstidsskriftet fra 1920 til og med 1961

“Offentliggørelse af ældre numre af tidsskriftet LANDSKAB” – bragt i LANDSKAB nr. 7/2015

Danske Landskabsarkitekter har fået scannet og digitaliseret tidsskriftet LANDSKAB, og står overfor at offentliggøre ældre numre frem til og med 1961. Tidsskriftet hed dengang HAVEKUNST. Offentliggørelsen betyder, at man fremover frit vil kunne downloade en samlet årgang – fra 1920 til og med 1961 via foreningens hjemmeside under fanebladet MAGASIN. Læs også hvordan du søger i de enkelte pdf-filer her.

DL har gjort sit bedste for at undersøge, om der i de offentliggjorte numre findes materiale så som fotos og andre illustrationer, som foreningen ikke har rettighederne over. Det er ikke sket. Skulle der mod forventning være medlemmer af DL, fotografer eller forfattere der mener, at DL dermed offentliggøre materiale som foreningen ikke har rettigheder over, bedes man rette henvendelse til foreningens sekretariat på [email protected]

Samlingen er en guldgrube af historisk viden, der hidtil kun har været tilgængelig via bibliotekssystemet.

Ved at digitalisere samtlige årgange vil det blive muligt at søge specifikt på enkelte ord eller termer og således få adgang til historie, tanker, etableringsteknikker og argumenter, der ligger til grund for vores omgivelsers haver, parker og landskabelige anlæg.

Offentliggørelsen på Danske Landskabsarkitekters hjemmeside vil ske i løbet af december 2015.

Vi retter en stor tak til de fonde, som gør dette arbejde muligt; Dreyers Fond, Boyes Fond, Danmarks Nationalbanks Jubilæumsfond, Dronning Margrethe & Prins Henriks Fond samt Havekulturfonden.

Plads til bynatur – Skovbrynet Basecamp, Lyngby / Kragh & Berglund

Læs mere

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse af vores website. Ved at benytte vores website accepterer du brugen af cookies.

Cookiepolitik >