Rekordmange indstillinger til Dansk Landskabspris 2015

AKTUELT / 06.10.15

Landets fremmeste landskabsarkitektvirksomheder, kommuner og privatpersoner har over de seneste måneder indstillet et rekordstort antal projekter til Dansk Landskabspris 2015

Landets fremmeste landskabsarkitektvirksomheder, kommuner og privatpersoner har over de seneste måneder indstillet et rekordstort antal projekter til Dansk Landskabspris 2015. 

Dansk Landskabspris uddeles af Park og Naturforvalterne, Danske Arkitektvirksomheder og Danske Landskabsarkitekter. I januar 2016 er det 7. gang at prisen uddeles, og målet er at sætte fokus på landskabsarkitekturens mangfoldighed.

En række af landets anerkendte landskabsarkitekt-tegnestuer, kommuner og privatpersoner har indstillet 35 projekter, spredt over hele landet. Indstillingerne varierer i størrelse og indhold – fra færdiggjorte by- og landskabsrum over strategioplæg til projekter.
Projekterne viser blandt andet, at kombinationen af landskabsprojekter og klimasikring er mere aktuelt end nogensinde før. En anden overordnet tendens er, at man udvikler multifunktionelle byrums- og landskabsprojekter. Således bliver det mere og mere almindeligt at det samme byrum både rummer plads til ophold/ro og bevægelse/aktivitet.

De kommende måneder gennemgår juryen alle de indstillede projekter og nominerer tre finalister, der præsenteres ved den officielle prisoverrækkelse i januar 2016. Vinderprojekt bliver belønnet med 50.000 kroner og de to øvrige, nominerede forslag får hædrende omtale.

Læs hele pressemeddelelsen her.

Foto: Prismodtageren af Dansk Landskabspris i 2010 var LIW planning & ADEPT. Temaet var ‘kotering’ og de vandt prisen for at omdanne Måløv Aksen til et aktivt og spændende byrum udformet som en rumdannende smeltevandsdal. Fotograf: Kåre Viemose fra ADEPT

Plads til bynatur – Skovbrynet Basecamp, Lyngby / Kragh & Berglund

Læs mere

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse af vores website. Ved at benytte vores website accepterer du brugen af cookies.

Cookiepolitik >