Reminder: Veje i landskabet

AKTUELT / 19.12.17

Søren Ryge er tilføjet til plakaten, når Dansk Byplanlaboratorium holder konference om motorvejen og fremtidige projekteringer

Motorveje har en særlig status, i landskabet – og i byplanlægningen. Den gode historie om motorvejen fortæller om omsorg for landskabet, så vel som for bilisten. Men historien fortæller også om motorvejen som en påtrængende nabo med store konsekvenser for beboelse, landskab og natur.

Motorvejene kan blive stor landskabskunst. De er det i enkelte tilfælde og de bør anlægges med det for øje. Det bør være opgaven og det absolutte krav i enhver projektering. Det er det, vi gerne vil drøfte ved denne konference.

Med regeringsgrundlaget 2016 er der kommet fokus på en række projekter, bl.a. en ny midtjysk motorvej, en forlængelse af Hillerødmotorvejen og en række udvidelser af eksisterende motorveje, herunder E-45. Der er derfor god grund til at gøre status og vurdere, hvordan vi kan sikre de hensyn, der skal tages, når de næste års projektering meget let kommer til at handle om støjafskærmning, trafiksikkerhed og udvidelse af antallet af spor.

  • Hvilken faglig viden og planlægningsmæssig indsigt er der brug for?
  • Hvordan fastholder vi motorvejen som et smukt og velfungerende element i landskabet?
  • Har vi modet til at lægge styrke i den kunstneriske udformning af vejens landskab?
  • Hvordan afhjælper vi den biologiske barriere?
  • Hvordan kan motorveje, som blev anlagt smukt i det danske kulturlandskab fungere tæt på erhvervs- og boligområder mellem høje støjvolde og med ekstra spor?
  • Hvad betyder det for byudviklingen at industri og handel er placeret veleksponeret ud til motorvejen eller skjult bag støjværn?

Hør bl.a. oplæg fra 
– Formand for Byplanudvalget Axel Bredsdorff, Rudersdal Kommune
– Arkitekt og byplanlægger Dennis Lund
– Professor Tom Nielsen, Arkitektskolen Aarhus
– Søren Ryge Petersen, havemand, tv-vært, flittig skribent og meget mere

Danske Landskabsarkitekters Tænketank har i samarbejde med Dansk Byplanlaboratorium arrangeret konferencen. Læs hele programmet her.

Tilmeldingsfrist: 19. januar 2018, hvorefter er tilmeldingen bindende. Tilmelding forgår via dette link. Pris: 1.995 kr. Læs hele programmet her.

Tid: 24. januar 2018, kl. 9.00 – 16.00
Sted: Vartov, Farvergade 27, København K

 

Plads til kystsikring – Kystsikring og Strandbeskyttelse, Nørre Lyngby / NATOUR

Læs mere

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse af vores website. Ved at benytte vores website accepterer du brugen af cookies.

Cookiepolitik >