Se Kolding Å og mød DL’s bestyrelse

AKTUELT / 28.09.16

Kom med, når Kolding Kommune fremviser 14 små opholdspladser - ‘åsteder’ - langs Kolding Å for DL’s bestyrelse og medlemmer

Kolding Å, med ådalen, er den rekreative kile, der forbinder det åbne land, byen og fjorden. Efter Kristine Jensens oplæg ‘Helhedsstrategi for Kolding Å’ i 2010, har der i mange år været øget fokus på at forbedre de rekreative muligheder, og nu har Kolding Kommune etableret et stiforløb og 14 af 15 små opholdspladser langs åen. Hver plads er blevet til i samarbejde med borgere, naboer og interessenter, og på en stor del af strækningen har GBL (nu Rambøll) været med som rådgiver.

Kom med, når DL’s bestyrelse får en rundvisning af landskabsarkitekterne MDL Rita Larsen og Thomas Misbach Durand fra Kolding Kommune.

Alle er velkomne! Ingen tilmelding – man møder bare op.

Arrangementet er første stop på et ‘roadtrip’, der bringer DL’s bestyrelse rundt i landet for at møde medlemmer og samarbejdspartnere. Dagen forsætter i Beder, syd for Aarhus, hvor landskabsarkitekt MDL MAA Ole Mouritzen viser rundt i sin ‘Hundredemeterhave’. Læs mere her.

Tid: Onsdag d. 12. oktober kl. 10:00-11:30
Mødested: Nytorv 11, Kolding

Foto: Vinden i piletræerne –  et af de 14 små fortættede byrum til ophold og aktivitet. Pladserne kaldes Åsteder. Fotograf Rita Larsen

Plads til kystsikring – Kystsikring og Strandbeskyttelse, Nørre Lyngby / NATOUR

Læs mere

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse af vores website. Ved at benytte vores website accepterer du brugen af cookies.

Cookiepolitik >