Temamøde i det mangfoldige Gellerup

Published date

Torsdag den 17. maj, mødtes vi – hortonomer, arkitekter og landskabsarkitekter, i Gellerup for at høre Elin Kyhl Svendsen, leder af Verdenshaverne og Søren Ebdrup Rostved, skov- og landskabsingeniør ved SLA, fortælle om deres respektive arbejde i denne farverige bydel vest for Århus

Af Sidsel Genee, landskabsarkitekt mdl

Temamøde i det mangfoldige Gellerup på en skøn, sommerlig forårsaften

Solen skinner, det er lunt og dejligt vejr, og vi mødes ved beboerhuset, hvor Verdenshaverne bl.a. har basis. Verdenshaverne er en frivillig organisation, hvor Elin Kyhl Svendsen sammen med +/- 10 deltidsansatte er den faste drivende faktor. Hun har en fortid i Økologiens Have i Odder og blev i 2010 spurgt, om hun ville stå for at etablere en sansehave i Gellerup. Sansehaven skulle være et sted hvor mennesker med posttraumatisk stress skulle kunne finde ro. Det blev dog hurtigt klart, at det var bedre med en have, som folk selv kan arbejde i, for som hun siger: 'At arbejde eller opholde sig i haver og på grønne arealer er afstressende og sundhedsfremmende for alle.' I dag er der etableret 'verdenshaver' flere steder i Gellerup, som tilsås, tilplantes og passes af lokale voksne og børn, der har lyst til at have en have. Alle kan deltage i projektet, og man deltager så meget, som man magter.

Nogle af de første haver, de havde etableret, blev tømt af børn, der især i ferierne ikke har noget at lave i dagtimerne. Ved at inddrage børnene i havearbejdet og give dem hver en kasse, de selv kan plante i, er det lykkes Verdenshaverne at vende børnenes kedsomhed til noget konstruktivt. Elin Kyhl Svendsen må hele tiden tænke i, hvordan de undgår hærværk af deres højbede. Således er det også vigtigt, at planterne i højbedene spirer af frø og bliver til farvestrålende blomster. Nyplantede planter og 'kedelige' urter vil blive hevet op af vandaler – eller folk, der ikke kan se meningen med at have dem i en have. Trods modgang er arbejdet i Verdenshaverne det bedste Elin Kyhl Svendsen nogensinde har haft, siger hun. Hun nyder at se den glæde og gavn, folk har ved haverne. De giver et fællesskab, de ellers ikke ville få.

Vi holder en lille times pause til netværk og forfriskninger i E&P-huset, som er et informations- og aktivitetscenter for Helhedsplanen Gellerup og Toveshøj. Den karakteristiske røde containerbygning ligger i den midlertidige bydel 'Instant City' midt i Gellerup. Det er her, man som beboer eller besøgende kan få indsigt i projektet og udviklingen i bydelen. Det er også her du kan møde Søren Ebdrup Rostved til en kop kaffe, hvis du vil høre mere om parken.

Med ny energi fortsætter vi vores gåtur gennem den nye Gellerup Bypark, nu med Søren Ebdrup Rostved i spidsen. SLA vandt konkurrencen om Danmarks hidtil største landskabsprojekt, bl.a. fordi de havde lyttet til beboernes ønsker og fået dem indarbejdet i deres forslag. Der vil i parken også blive plads til 'haver til maver', så flere børn kan få deres egne haver og dyrke deres egne grøntsager. Bålhytterne er blevet bevaret, trods store terrænændringer, og ser ud som om de altid har været en del af den nye park. En tredje ting beboerne ønskede sig, var en park uden motorbøller. I det in situ-støbte beton er der her og der støbt store sten og friholdt plads til træer, så det skulle være umuligt at køre stærkt på knallert eller ATV.

Ellers går vi rundt mellem nyplantede, halvvoksne træer – fyrretræer, lærk, bøg, eg, pil, el osv. - en del af dem hjemmehørende og alle (med få undtagelser) fra SLAs designmanual. Det er vigtigt at træerne er store allerede ved etablering af parken, så den er brugbar med det samme. Der skal ikke stå små træer rundt omkring, som man først har glæde af om tyve år. Desuden ville de bare blive ødelagt, før de overhovedet nåede at blive til noget. Søren Ebdrup Rostved fortæller entusiastisk om de mange træer, anlægsarbejdet og ideerne bag de forskellige elementer. Nogle steder har han trodset landskabsarkitektens tegninger lidt; f.eks. synes han, at en bakke også kan fungere som en kælkebakke, så nogle træer er placeret lidt anderledes i forhold til planen.

Rundt omkring er der etableret grillpladser, legepladser, skatebaner og klatremure. Der er mindre koncertpladser og generelt rig mulighed for at mødes både for beboerne og besøgende.

Ellers går SLA meget op i at skabe stor naturværdi i området. Det sker bl.a. ved anvendelsen af mange forskellige træarter, men også ved at skabe mange forskellige små biotoper. De store sten tiltrækker varme, så varmeelskende dyr kan opholde sig der. Der er vand – både stillestående og strømmende og nogle gange midlertidigt i forbindelse med regn. Mellem træerne skal der være engvegetation – der skulle køres mange vognlæs tung lerjord væk, for at forarme jorden i området og gøre det klar til en beplantning og vegetation, der trives bedst med næringsfattig jord. Ved etablering af parken opdagede man en skovhulelæbe. Den har de fået lov at flytte, og derfor er der skabt en lille biotop af hasselbuske til den. Man har forsøgt at bevare så mange gamle træer som muligt, og de få der har måttet lade livet til terrænregulering, vil indgå i byparkens økosystem.

Alt i alt har det været en meget inspirerende aften, og hvis nogen skulle have lyst til at høre (og se) mere, er man velkommen til at kontakte Søren Ebdrup Rostved pr. mail. Han giver gerne en rundvisning til interesserede. Anden etape af Gellerup Bypark indvies den 15. juni i år.

Temamødet blev organiseret af Jordbrugsakademikerne i samarbejde med Danske Landskabsarkitekter.

Foto: Snart vil det blomstre lige som her i hele parken. Fotograf: Sidsel Genee.