Udvalg

Om os

12 udsigtspodier er placeret i Hansted Reservatet, Thy af landskabsarkitekt Steen Høyer og arkitekt Anders Abraham i samarbejde Rørbæk og Møller. Fotograf Christina Capetillo

Danske Landskabsarkitekter har nedsat egne udvalg for særlige emner og fagområder:

Udvalget for Cirkulær Økonomi

Formålet med udvalget er, at sætte fokus på potentialerne i, at tænke endnu mere bæredygtigt og cirkulært i vores fagfællesskab. Derudover vil vi også fortælle de mange gode historier om hvordan vi skaber en grønnere, mere bæredygtig og cirkulær fremtid. Udvalget afholder i 2018 og 2019 en række netværksmøder for foreningens medlemmer.

Medlemmer:

Jan Støvring (Københavns Universitet)
Jakob Sandell Sørensen (Schønherr)
Martin Hedevang Andersen  (DL bestyrelse)
Torben Møbjerg (LYTT Archiecture)

Kontakt: Martin Hedevang Andersen på Martin@orcacph.dk

Retsudvalget

Retsudvalget består af består af syv medlemmer, som alle vælges af generalforsamlingen. Formand for udvalget er landskabsarkitekt MDL Bo Seidelin Hune.

Medlemmerne besidder erfaring og ekspertise i faglige, økonomiske og retslige spørgsmål vedrørende landskabsarkitekthvervet og byggevirksomhed som helhed.

Udvalgets opgave er:

  • At behandle sager og afsige kendelser i tvistigheder af faglig, kollegial eller økonomisk art mellem medlemmer indbyrdes eller mellem landskabsarkitekter indbyrdes, selv om den ene part ikke er medlem.
  • At behandle sager og afsige kendelser i tvistigheder af faglig eller økonomisk art mellem medlem og bygherre, herunder honorar tvister, jf. ABR 89, stk. 9.o.3., samt mellem medlem og anden i anlægsvirksomhed impliceret part.
  • At udtale sig i tvivlsspørgsmål vedrørende faglige problemer, der indbringes for udvalget.
  • At stille forslag til udmeldelse af syns- og skønsmænd i retssager og lignende.

For yderligere information om retsudvalget kontakt Danske Landskabsarkitekters sekretariat på tlf. 3332 2354 eller mail: dl@landskabsarkitekter.dk

Arrangementsudvalget

Har du gode idéer og ønsker at være med til at skabe debat, inspirere og styrke det sociale fællesskab i foreningen, kontakt da sekretariatet på dl@landskabsarkitekter.dk 

Se under AKTUELT for kommende DL arrangementer.

Fynske Planlæggere

Fynske Planlæggere arrangerer ca. ni møder og ture om året. Formålet er at stimulere et tværfagligt debatforum om aktuelle planlægningsemner.

Fynske Planlæggere henvender sig til de fynske afdelinger af:
Akademisk Arkitektforening – Østifterne
Danske Landskabsarkitekter
Foreningen af Byplanlæggere
Den Danske Landinspektørforening i Danmark
Teknisk Landsforbund

DL´s repræsentant i udvalget er MDL Anne Ramborg som kan kontaktes på anram@odense.dk

Redaktionsudvalget

DL udgiver i samarbejde med Akademisk Arkitektforening magasinet Landskab otte gange om året. Christina Capetillo er bladets redaktør og kan kontaktes på christina.capetillo@landskabsarkitekter.dk

Læs mere om udvalgets sammensætning her.

Bedømmelsesudvalget

Udvalget behandler ansøgninger om optagelse i foreningen, fra personer som ikke har afgang fra Københavns Universitets landskabsarkitektuddannelse eller har afgang fra landskabslinjen på én af Statens arkitektskoler – alle er landskabsarkitekter MDL.

Medlemmer:

Camilla Hedegaard Møller (Arkitektskolen i København)
Chanette Ingemann Nielsen (Privatpraktiserende)
Rune Bugge Jensen (Offentlig praksis)
Martin Hedevang Andersen (DL´s formand)
Torben Dam (Københavns Universitet)

Kontakt Bedømmelsesudvalget på dl@landskabsarkitekter.dk

Landskabsarkitekternes Tænketank

Tænketanken byder ind med faglige vurderinger og holdninger i den offentlige debat. Der er udvalgt en gruppe aktive, erfarne og analytiske landskabsarkitekter, som løbende har påtaget sig at drøfte aktuelle sager og formulere klare budskaber om landskabets betydning. Alle landskabsarkitekter MDL.

Medlemmer er pt. Sonja Poll, John Norrie, Henning Looft, Lea Nørgaard, Jeremy Dennis, Knud W.Ø. Larsen, Stine Bærentzen, Torben Dam & Catrine Hancke. Kontakt Tænketanken via Danske Landskabsarkitekters sekretariat.

_______________

Hvis du er interesseret i at deltage i udvalgsarbejdet, kan du kontakte sekretariatet eller et medlem af udvalget.

Alle medlemmer er altid velkomne til at byde ind med nye idéer til arrangementer, debatter, inspiration og lignende.

Plads til kystsikring – Kystsikring og Strandbeskyttelse, Nørre Lyngby / NATOUR

Læs mere

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse af vores website. Ved at benytte vores website accepterer du brugen af cookies.

Cookiepolitik >