Signe Rabølle Nielsen

Hvad eller hvem inspirerer dig?

Der vil jeg særligt fremhæve James Corner. Ikke så meget projekterne men hans måde at illustrere for eksempel Fresh Kills og Highline på. Jeg synes faktisk næsten han har skabt en ny metode, da han startede med de illustrationer, en ny måde at tænke på og arbejde på. Det fangede mig dengang og inspirerer mig stadig.

Hvad er den største udfordring for landskabsarkitekturen i dag?

Det er at blive set mere. Og hørt. Og det synes jeg egentlig også vi er godt på vej til.
Men det er som om, man som landskabsarkitekt stadig bliver betragtet som havearkitekt. Det synes jeg er en ret forkert vinkel at have på vores arbejde. Vi skal mere tages i betragtning indenfor planlægning… så det er noget med, at vi skal have arbejdet os mere ind på det marked.

Hvilken udvikling ser du indenfor faget?

Alt det med klimaforandringer gør, at vi nu kommer mere på banen. Det er super godt at vi i samspillet mellem det blå og det grønne, kan udgøre en betydningsfuld rolle i samfundet og få sat et godt fodaftryk på klimaløsningerne.

Hvad drømmer du om at udrette i dit arbejdsliv?

At være med til at ændre vores miljø. Og når jeg taler miljø, så mener jeg vores omgivelser. Vores udendørs arealer. Jeg har beskæftiget mig med at sammentænke systemerne, altså det blå og det grønne, og den sammentænkning vil jeg gerne, vi fokuserer på. Og jeg ser, at det begynder at tage form. Det, at vi tænker systemerne ind i pladser, tænker dem ind i vejarealer og i det åbne land, det kunne være rigtig spændende at være med til at udvikle.

Hvad ved de fleste folk ikke om landskabsarkitektur?

Det meste. Jeg synes, at de folk, man møder, som ikke har kendskab til arkitektfaget eller er indenfor vores branche, hurtigt sætter lighedstegn mellem landskabsarkitekter og havearkitekter: ”Jamen kan du så ikke komme hjem og hjælpe mig med min terrasse”. Det er en typisk vending. Jeg ved godt, at arkitekterne måske ikke har det meget bedre: ”Kan du så ikke komme hjem og tegne en carport”… Men man mangler at forstå, at landskabsarkitekter er langt mere planlæggere end havedesignere. Det synes jeg i hvert fald. Desuden arbejder vi nogle gange mindre detaljeorienteret end arkitekterne og kan sammentænke flere ting.

Har du en yndlingsplante, et yndlingsmateriale?

Jeg har mere en yndlingsmetode, jeg arbejder med: Systemic design. Det går ud på, at man hele tiden arbejder i systemer og med systemer. Det prøver jeg at arbejde med så vidt det er muligt, at få alle elementerne i et projekt til at arbejde sammen.
Uanset om man arbejder med klimasikring eller ej, skal man jo altid arbejde med regnvandshåndtering. Så i stedet for at etablere en småkedelig vandrende, kan man ofte skabe noget flottere, mere spændende og mere holdbart ved at arbejde med et samspil af systemerne, i beplantningen, i vandvolumenerne, i terrænets hældninger osv.

Hvem syntes du skal være den næste i portrætrunden?

Stephan Gustin, fra tegnestuen Gustin. Hos ham arbejder man med meget interaktiv arkitektur.