Signe Søe Westergaard

Hvad arbejder du med for tiden?
Vi oplever netop bredden af vores fag i de meget forskelligartede opgaver, vi har på tegnestuen. Heldigvis, for jeg bliver motiveret af at arbejde med projekter af forskellig karakter, fra den lille til den store skala.

I den store skala arbejder jeg med en helhedsplan for en boligbebyggelse, hvor vi skaber sammenhæng i et ellers fragmenteret område. Vi giver beboerne en ny måde at være sammen på ved bl.a. at udlægge en oplevelses- og motionssti rundt i hele bebyggelsen. I den mindre skala arbejder jeg bl.a. med skoler, og det er projekter, hvor vi i høj grad kan gøre en forskel for det enkelte barn, der bruger stadig flere timer på skolen. Skolereformen er et eksempel på, at en politisk dagsorden giver en ekstra dimension til vores fag. Krav om mere bevægelse, mere læring og inklusion, ikke kun indendørs men også udendørs, har åbnet op for mange af mine opgaver med skoler. Det er udendørs læringsrum og bevægelsesrum med plads til både den stille gruppe og den gruppe, der har fart på. Idéerne udvikles i tæt dialog med skolerne, der bl.a. ønskede en postbane, så nu designer vi en multifunktionel postestander.

I mange projekter skal der også indtænkes LAR, og det er spændende, når der er plads og lyst til at tænke nyt. I samarbejde med Teknologisk Institut arbejder jeg på et interessant projekt nær Roskilde, der hedder Klimaskolen. Målet er at tænke innovativt i brugen af velkendte materialer i en ny sammenhæng. Det er blevet en stor succes, – skolen har meldt tilbage, at børnene lystigt bruger det opsamlede regnvand, så snart det har regnet, og tørt skiftetøj er blot blevet en positiv del af hverdagen.

Hvad eller hvem inspirerer dig
Det er både den lille detalje og de store linjer, i ind- og udland. Både det naturlige og det konstruerede landskab. Også kunst – en Mondrian udstilling, jeg var til for nogle år siden inspirerede mig f.eks. helt konkret til et design i et byrumsprojekt på Amager.
Dialog med kollegaer og venner er også meget inspirerende. Jeg har erfaret, at det er vigtigt at afsætte tid til at italesætte et projekt, eller en idé, for så sætter det gang i en proces, hvor nye idéer opstår. Brugerne inspirerer mig også. Men i et tæt brugersamarbejde er det vigtigt, at man har en klar agenda igennem hele processen, samtidig med at man er lydhør overfor dem, der skal bruge stedet, når vi har forladt det. Lydhørheden kan nemlig bidrage positivt til projektet, det kan føre projektet ad nye veje, som kan være en styrkelse. Fx Odins Lomme, en lommepark på Nørrebro. Vi havde en forventning om, at parken skulle skærmes af mod den trafikerede Jagtvej. Men ved en lokal workshop kom det frem, at man ønskede åbenhed, ingen skjulte hjørner for de brugere, der har deres daglige ophold på bænken lige netop dér – og som der fortsat skulle være plads til, heldigvis.

Hvad er den største udfordring for landskabsarkitekturen i dag?
Landskabsarkitekter tænker i helheder og i det stedsspecifikke, og faget håndterer en bred vifte af discipliner. Det er en styrke og en af vores store kvaliteter, og det skal synliggøres og udbredes endnu mere. Hvis der ikke er forståelse for det hos samarbejdspartnere og bygherre, risikerer vi at landskabsarkitekturens virke i mere eller mindre grad forsvinder ind under andre fag, og fortolkes på måder, som bevæger sig væk fra det vi i faget har som grundlæggende værdier. Jeg oplever at flere og flere landskabsopgaver bliver udbudt med et krav om deltagelse fra en bred tværfaglig projektgruppe. Det synes jeg er spændende, men det betyder også, at hvert fag skal kende sine styrker og svagheder, og anerkende samarbejdet, så det bliver et forbedret resultat, der kommer ud af det.

Hvilken udvikling ser du indenfor faget?
Det er fantastisk positivt, at der er kommet så meget mere fokus på landskabsarkitektur, og at faget ofte bliver prioriteret højt. I et projekt for et kollegium havde bygherre ikke rettet fokus mod friarealerne – men det havde arkitekterne. De gjorde en indsats for, at bygherre afsatte penge til et friarealprojekt og kontaktede os for et forslag. Vi omdannede en anonym forplads til et rum med en rå, fleksibel karakter med plads til ophold og aktivitet, hvilket gør kollegiet til en synlig og aktiv del af byen. De blev så glade for forslaget, at skulle der spares, skulle det i hvert fald ikke være på friarealerne – skønt for faget.

Så er der hele klimadelen, ofte med LAR som omdrejningspunkt. På tegnestuen indgår vi i partnerskabet ’Vand i Byer’ og der har jeg fulgt den spændende udvikling, der er indenfor klimatilpasning. Klimahåndtering er afsæt for mange projekter, og der er mange aktører, som vil have del i kagen. Lad os i den forbindelse indgå i det gode samarbejde, så vi kan få udviklet nogle smukke arkitektoniske helhedsløsninger. LAR er jo ikke nyt indenfor vores fag, men der skal fokuseres på, hvordan landskabsarkitekturens særlige virkemidler forenes med de tekniske LAR-elementer. Og så skal LAR gøres mere grøn! For uanset hvordan man fortolker naturen, er der et øget fokus på, at der skal være mere grønt i vores byer af forskellige årsager; klima, drift osv. Herligt.

Hvad drømmer du om at udrette i dit arbejdsliv?
At få lavet nogle fantastiske projekter, der gør en forskel. Som gør noget for den enkelte. Jeg oplever det med skolerne: At se hvordan børnene nærmest vælter hegnet for at komme ind, og se hvordan de er i fuld gang med at lege, når man kommer tilbage efter flere år.
Det er det, vores fag handler om. At præge. Så det giver værdi at være der. Jeg vil gerne se tilbage og sige, at jeg har lavet projekter, der gør, at vores fag bliver løftet, på et fagligt og kunstnerisk niveau.
Jeg kan godt lide at følge hvilke landskaber og miljøer der åbner op for, at landskabsarkitekter kan sætte deres præg – fx nedlagte industriområder. På den måde vil mine drømme også løbende udvikles.

Hvad ved de fleste folk ikke om landskabsarkitektur?
Der er nok mange, som ikke er bevidste om, hvor nærværende vi er i deres hverdag, og hvor stor en forskel det gør, om vi har udformet deres uderum, så de fungerer. At vores fag udvider de rum vi færdes i ved at forbinde inde- og uderum. Ligeledes tidsaspektet i landskabsarkitekturen. De kender arkitekturen, hvor byggeriet står færdigt ved afleveringen, men det gør vores anlæg jo sjældent. Planter og rumligheder skal have tid til at udvikle sig. Og her er forventningsafstemningen vigtig: Skal anlægget se mere eller mindre færdigt ud fra dag ét eller kan man se en værdi i at lade projektet udvikle sig over tid. I den første lommepark på Nørrebro, Odins Lomme, var der fokus på, at lommeparken var et pilotprojekt, der skulle være synligt i en fart. Derfor plantede vi store træer, så parken blev grøn og robust allerede i løbet af første sæson. Der er andre projekter, hvor man ikke kan forcere det grønnes vækst. For eksempel har jeg arbejdet med en helhedsplan for Svanninge Bjerge på Fyn, hvor store arealer skulle udvikles til overdrevslandskab med grupper af egetræer. Men det kræver tid og kun gennem græsning og naturlig udvikling kunne denne særlige naturtype opstå.

Har du en yndlingsplante, et yndlingsmateriale?
JORD. Jord til at skabe landskaber, til et bevæget terræn, volumener og til at plante i. Fordi jord er forudsætningen for at planter kan gro og vokse, – og planter, mener jeg, er et af vores vigtigste byggematerialer. Men det er den enkelte opgave, der præger, hvad der bare SKAL med. Det skal altid være en stedsspecifik løsning og materialebrug, så projektet bliver lokalt forankret.