Stephan Gustin

Hvad arbejder du med for tiden?

Vi har mange projekter i gang. Vi arbejder med en ny Kulturpark for Grundfos, projektering af et Sejlcenter i Viborg, realisering af Kulturgården i Herning og er næsten færdige med en byfornyelse i Odsherred. Vi har et par skoler på tegnebordet, bl.a. Drøn På – fremtidens skolegård, som er ved at blive realiseret, og så arbejder vi også netop nu på et stort projekt om at skabe bæredygtige stukturer i bl.a. Aarhus og New York.

Vi arbejder lige præcist med det vi brænder allermest for – projekter, hvor landskabet skaber en sammenhængskraft og danner et oplevelsesrum. Landskab, der påvirker os som mennesker.

Hvad eller hvem inspirerer dig?

Vi har lige været på studietur til Manhattan, hvor vi har lavet et nyt samarbejde med en tegnestue, der virkelig rykker. Det er altid inspirerende at se og opleve byen, men det, der virkeligt inspirerede os var samarbejdet og dialogen med en udenlandsk tegnestue. Kulturforskelle og forskellige grundholdninger gør, at man er kommet et lag dybere i argumentationen og bliver udfordret på flere planer – og det skaber udvikling.

Vi er også lige blevet inviteret til Japan, hvilket jeg glæder mig rigtigt meget til. Jeg har en stor passion for Japan og inspireres meget af, hvordan de kobler tusinde års gamle traditioner med et helt moderne og nytænkende udtryk.

Hvad er den største udfordring for landskabsarkitekturen i dag?

Vi er en faggruppe, der er super god til at fordybe os i vores eget fag, men hvis vi sammenligner os med andre erhverv, er vores konkurrenceevne betragtelig svagere. Der findes enormt meget data om vores landskaber – hvad der skaber sammenhængskraft, hvordan man skaber et bæredygtigt fodaftryk og hvordan man kan ændre social adfærd. Den viden skal vi i langt højere grad bruge i vores arbejde. Kort sagt tror jeg, vi skal være bedre til at sætte os ned og læse på lektien. Det vil i høj grad kunne styrke fagets slagkraft og konkurrenceevne. Jeg mener ikke, vi skal give slip på kunsten og det sanselige i landskabet – men det skal ikke stå alene. Det skal være slut med at tænke landskabsarkitekturen som et biprodukt til arkitekturen.

Hvilken udvikling ser du inden for faget?

Der er mange muligheder… Vi er kommet i finalen om en gentænkning af et stort naturområde på Sjælland. Det, at skabe nye og attraktive steder, hvor mange forskellige typer af mennesker kan få en god oplevelse af landskabet, ser jeg som et stort udviklingspotentiale. Det er klart, at vi landskabsarkitekter har en enorm passion for faget, men det er også vores pligt at give den passion videre til andre og åbne landskabet mere op. Hvis man kigger på andre landes håndtering af naturoplevelser, så kan det tydeligvis gøres på mange både positive og negative måder. I Danmark har vi en god og stærk tradition, men der er stadig masser af mulige udviklingsområder – også i forhold til bæredygtighed og udvikling af ’Udkantsdanmark’ er der nogle åbenlyse potentialer.

Hvad drømmer du om at udrette i dit arbejdsliv?

Vi er en tegnestue, der kun har 10 år på bagen, så vi er stadig nye i faget. Vores drøm er, at se tilbage på en praksis, hvor vi har skabt rum, der danner en base med social sammenhængskraft og som har en stor betydning for rigtig mange forskellige mennesker. Jeg satser også på fortsat at have et arbejdsliv, der er drevet af lysten til faget, lysten til at udvikle os som tegnestue, lysten til at smile og lysten til at udfordre mig selv på mange forskellige planer.

Hvad ved de fleste folk ikke om landskabsarkitektur?

Ganske meget! Vi har mange facetter, og jeg tror, de færreste er klar over, hvilken effekt, også evidensbaseret effekt, som landskabet har på oplevelsen af vores land. Altså både som cykelnation, som det åbne og naturlige landskab og i form af innovative og nytænkende byrum. Det bliver meget tydeligt, når man ser, hvordan andre lande behandler deres byrum og deres natur.

Har du en yndlingsplante, et yndlingsmateriale?

Vi arbejder med de materialer, der passer til stedet og konteksten på det enkelte sted. Fælles for alle vores projekter er, at der skal være en gennemgående finurlighed og det skal laves med et smil på læben. Landskabet påvirker så mange mennesker, at netop de egenskaber er vigtige ”grundmaterialer” i vores arbejde.