Kursus hos Dansk Byplanlaboratorium: Mere og bedre bynatur – men hvordan?
AKTUELT / 11.11.25

@ Dansk Byplanlaboratorium
Kom og bliv klogere på, hvordan vi skaber mere og bedre bynatur i kommunerne! På kurset “Mere og bedre bynatur – men hvordan” arbejder vi med, hvordan du kan sikre både plads og kvalitet i bynaturen gennem planstrategi, kommuneplaner og lokalplaner. Kurset er særligt relevant for landskabsarkitekter og andre, der arbejder med byudvikling
Bynaturen spiller en stadig vigtigere rolle i kommunernes planlægning – både som ramme for borgernes livskvalitet og som bidrag til klima, biodiversitet og byens æstetik. På kurset arbejder vi med, hvordan du kan sikre både plads og kvalitet i bynaturen gennem planstrategi, kommuneplaner og lokalplaner.
Kurset veksler mellem faglige oplæg, øvelser og fælles diskussioner, og vi inddrager deltagernes egne erfaringer og udfordringer. Undervejs udvikles en fælles idébank, der samler gode eksempler på, hvordan man kan skabe politisk ejerskab, sikre grønne områder i den tætte by og arbejde med værktøjer som begrønningsprocent og biofaktor.
Du får også inspiration fra Frederiksberg Kommune, der – som landets tættest befolkede kommune – har lang erfaring med at skabe en frodig by. Konkrete bynaturprojekter besøges og drøfter, hvordan planlægning og kommunale tiltag kan inspirere private aktører.
Som deltager går du hjem med ny viden, konkrete værktøjer og idéer, du kan bruge direkte i dit eget arbejde med at fremme bynaturen i din kommune.
Tid, sted og tilmelding
Tid: Onsdag d. 19. november – torsdag d. 20. november 2025, kl.
Sted: Det Bæredygtige Forsamlingshus, Vej 10 12, 2000 Frederiksberg
Tilmelding: Tilmeld dig kurset her
Nyheder

Plads til eventyr - H. C. Andersens Hus og Have, Odense / MASU Planning
Læs mere
