Formandens klumme / Hvilke kvaliteter ønsker vi i vores sommerhusområder?

Hvilke kvaliteter ønsker vi i vores sommerhusområder?

Af Susanne Renée Grunkin, formand Danske Landskabsarkitekter

Nye og eksisterende sommerhusområder kan indpasse sig bedre i naturen ved at give plads til en naturinfrastruktur. Den landskabelige helhed bliver i højere grad bevaret, og vi vil kunne fastholde oplevelsen af et naturpræget fritidsmiljø.

Vi, der er vokset op med jævnlige ophold i familiens sommerhus, kan nok nikke genkendende til landskabsarkitekt og redaktør Søren Holgersens interessante problemstilling, som han rejser i Grønt Miljø 6. august 2016. “Sommerhusbyen” betegner han den tendens, vi oplever i de danske sommerhusområder: flere fastboende og mere komfort. Det fører til større boliger, flere carporte, større terrasser, flere trimmede græsplæner, fjernelse af skyggende træer, større indkørsler og mere trafik med sig. Og mere trafik øger behovet for en bedre og mere veludbygget infrastruktur. “Lokalt må man konstatere, at sommerhus-områderne er ved at udvikle sig til egentlige byområder”, skriver han. Naturen trænger i baggrunden.

Samtidig giver den ny Planlov mulighed for udlæg af nye sommerhusområder med op til 6000 sommerhuse i bytte for mindst 5000 ubebyggede sommerhusgrunde i kystnærhedszonen. Nu skal man i gang med at implementere den seneste politiske aftale om Planloven, og mulighederne for at revidere sommerhusloven skal ifølge Erhvervsstyrelsen også undersøges.
Det inspirerer til at omformulere problemstillingen, så den bliver mere orienteret mod mulighederne for at håndtere problemstillingen: for hvilke kvaliteter ønsker vi i vores sommerhusområder?

Mange ønsker at trække sig tilbage fra dagligdagens travlhed og vaner og søger freden i rolige og naturprægede omgivelser. Vi ønsker også at være mere sammen med hinanden og komme mere ud i naturen. Men de fleste af os ønsker tilsyneladende også at få hjemmets komfort og faciliteter med ud i de naturprægede områder. Derfor får vi sommerhuset og -haven til at ligne vores eget hus og have hjemme i byen. Det samme gør naboens sommerhus og have og ja, det samme gør rigtig mange sommerhuse og -haver. Og set i en større skala, så bliver sommerhusområderne til parcelhusområder.

Set i den store skala er der samtidig øget behov for at alle, også vi uden sommerhus, men med samme ønske om rekreative muligheder, oplever høj tilgængelighed til landskabelige kvaliteter og stemningsfyldte, oplevelsesrige byggede miljøer. Også af den grund peger det mod, at der skal mere til end den karakter af parcelhuskvarter, som udviklingen går mod.

Hvordan sørger vi for, udenfor selve sommerhusgrundene, at fastholde det naturprægede? Hvordan sørger vi for, at forbedret infrastruktur, både i eksisterende og nye sommerhusområder, fremover ikke fortrænger naturens planter, dyr og det naturprægede miljø? Og hvordan sørger vi for, at der gives plads til mere natur, der kan kompensere for tabet af natur inden for grundene? Og hvordan sørger vi for, at alle føler sig velkomne og har lyst til rekreativ færden og ophold i sommerhusområderne?

I den store skala bør sommerhusområderne indpasse sig bedst muligt i de landskabelige omgivelser. I den nære skala bør naturkvaliteterne bevares. Vi kunne med fordel afsætte mere plads til gode steder med rekreative muligheder – offentlige naturstier, grønne opholds- og samlingssteder for alle, gerne med varierede naturoplevelser som sø, kær, grøft, lund, eng og hegn. Med andre ord, der bør være plads til en naturinfrastruktur. Hvis vi på den måde giver plads til det givne steds naturpotentiale og trækker flere dyr og mennesker til, så kan vi begynde at se for os, hvordan den videre udvikling af vores sommerhusområdet kan bringe noget nyt og interessant med sig.

Fotograf: Susanne Renée Grunkin