DL er repræsenteret i Københavns Kommunes nye bypanel

AKTUELT / 10.01.17

At arbejde for ligeværd mellem landskabsarkitektur og bygningsarkitektur for at sikre mere bynatur af høj kvalitet er bare et af budskaberne, der nu er trængt igennem til Teknik- og Miljøudvalget

At arbejde for ligeværd mellem landskabsarkitektur og bygningsarkitektur for at sikre mere bynatur af høj kvalitet. At prioritere byrum i anlægsbudgetter og at skabe et bedre incitament til at bevare eksisterende træer i anlægsprojekter.

Dette er et par af de betydningsfulde budskaber, der nu er trængt igennem til Teknik- og Miljøudvalget ved et møde i december 2016. For Københavns Bypanel har nu afsluttet første år af dialogarbejdet om den fremtidige udvikling af København og arbejdet er udmundet i en sammenfatning af Bypanelets anbefalinger til kommende års byudvikling i København. Det er tanken, at Bypanelets anbefalinger skal styrke sammenhængen mellem Teknik- og Miljøforvaltningens strategiske udvikling af København og realiserede byudviklingsprojekter.

Stadsarkitekt Tina Saabys initiativ til at invitere til dialog om den fremtidige udvikling af København handler om, hvordan Teknik- og Miljøforvaltningen kan blive bedre til at sikre arkitektonisk kvalitet, samfundsmæssig værdi samt bedre inddragelse af omverdenen.

Find Bypanelets anbefalinger til byudvikling på Københavns Kommunes website.

Listen over medlemmerne i bypanelet:
Jesper Pagh, adm. direktør, Akademisk Arkitektforening
Johnny Svendborg, formand for Akademiraadet, stifter og ejer af Svendborg Architects, studielektor, Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering
Susanne Renée Grunkin, formand for Danske Landskabsarkitekter, faglig leder af JJW landskab
Flemming Frost, CEO, medl. af Byggesocietet, ejer, partner, Juul Frost Arkitekter
Helle Søholt, partner og adm. direktør, Gehl Architects
Christer Larsson, stadsbyggnadsdirektør i Malmø

Foto: Hvordan sikrer man plads til, at Københavns Kommunes STRATEGI FOR BYNATUR får effekt i byen, som eksempelvis i denne nye boliggade i Artillerivejskvarteret på Amager? Og hvornår og hvordan har bynaturen betydning?
Fotograf: Susanne Renée Grunkin

Plads til eventyr - H. C. Andersens Hus og Have, Odense / MASU Planning

Læs mere

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse af vores website. Ved at benytte vores website accepterer du brugen af cookies.

Cookiepolitik >