Ambitionerne er højere end at samle viden fra spredte kilder

Af Torben Dam, studieleder, Landskabsarkitektur og planlægning, Københavns Universitet.

Klimatilpasning af regnvand og havvandsstigning, planter og jord, menneske og natur, landskabsøkologi, velfærd og sundhed, mennesker og trafik, mediering (IT og medier i design og planlægning), urban farming, transformation og bevaring, midlertidighed, mm.er blandt de emner som ansatte på Landskabsarkitektur og planlægning på KU arbejder med i tværdisciplinære grupper med forskere fra KU, resten af Danmark og fra hele verden.

Vi ved fra dette samarbejde, at vi som landskabsarkitekter har noget at tilbyde vores omverden, -netop med udgangspunkt i landskabsarkitektens metode. Vi ved også, at forstå, læse, anvende og skrive om viden er en særlig disciplin, som studerende skal lære af dem, der er tæt på det løsningsorienterede.

Kreative løsningsorienterede forslag, der tager problemstillinger op i en sammenhæng tæt på samfund og borgerne er noget værdifuldt vi kan tilbyde. Så kan alle f.eks. forstå klimaudfordringer, sundhed eller tab af biodiversitet. Vi ved også fra vores forskning, at kolleger fra andre discipliner hurtigt erkender centrale problemstillinger, når de ser konkrete planlægnings- og designforslag. Samtalen om samfundets muligheder og problemer bliver anderledes, når landskabsarkitekter tør tænke tanker før alle kendsgerninger er på bordet, for vi ved, at blandt uendelige kendsgerninger får viden først værdi, når den bliver aktiveret i processen og indgår i løsningen. Det er ambitionen i vores forskning, og ikke mindst er det vores ambition for Landskabsarkitektuddannelsen.

Landskabsarkitektstuderende, der gerne vil bidrage til samfundsdebatten skal have en selverkendelse, så de fanger problemstillingen samtidig med at de håndterer kompleksitet og usikkerhed i en erfaringsbaseret proces. Det hele kommunikeres gennem løsningsorienterede projekter i øjenhøjde med samfund og borgere.

Løsningen er ikke mere sporadisk viden, men hvordan studerende kan spænde over indsigt og fordybelse. Landskabsarkitektuddannelsens kurser rummer design- og planlægningsmetoden, men også viden fra forskere fra vores sektion og fra mange andre, som vi kender fra forskningssamarbejde. Muligheder og problemstillinger skal hen et sted, hvor løsninger er interessante, nyskabende og troværdige. En del af vores kompetence er også at anskue problemet, så løsninger ikke bare gentager andres generelle udsagn, og så løsningerne bliver kommunikeret så alle mennesker kan være med.

Vi har brug for selvbeviste landskabsarkitektstuderende, der ved hvad der skal til for at løse en opgave, derefter kan man være udadvendt og samarbejde med andre. Studerende som kan bringe opgaven derhen med kvalitet, så andre får noget de ikke lige havde forestillet sig, og som de altid havde drømt om.

Det er et ambitiøs mål som kræver træning, erfaring og fordybelse gennem mange kurser – i et samarbejde mellem undervisere og studerende, hvor de faglige undervisningsmæssige udfordringer ligger i at håndtere det udadvendte og kompleks viden samtidig med, at koncepter og skitsering undersøger og udvikler mulige løsninger af høj kvalitet ved at inddrage relevant viden på det rette tidspunkt indtil øjeblikket, hvor man kan genkende ’den gode løsning’.

Der er garanti for at opnå viden, mens man er på studiet, mere viden kommer i resten af livet fordi, man ved, hvad en landskabsarkitekt kan og skal. Med vores møder på studiet i efteråret og den nuværende debat er vi på landskabsarkitektstudiet blevet opmærksomme på, at studerende skal have hjælp til at erkende værdien af en landskabsarkitektfaglig selvbevidsthed, og støtte til at tro på værdien af den viden, som vi omsætter på studiet – det skal studerende og undervisere indarbejde i kurserne i det kommende år.

På KU’s landskabsarkitektuddannelse bruger vi 1/8 til en obligatorisk, akademisk og teoretisk vinkling af landskab og by, vi bruger mindst 3/8 til at få erfaring med design- og planlægning i relation til en vigtig og aktuel problemstilling. Den studerende kan derudover bruge 1/8 på andre udvalgte kurser og 1/8 på helt frie kurser før et speciale afslutter uddannelsen i mindst 2/8 af uddannelsen.

Læs også sidste uges debatindlæg fra Anders Bjerggaard Hofmeister, studerende på Københavns Universitet: UDDANNELSEN LUKKER SIG OM SIG SELV.

Bliv klogere på udgangspunktet for den aktuelle debat: Et blik på den ændrede studieordning på KU.

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til [email protected].