Årets Høstdebat om Cirkularitet og Generativitet er nu tilgængelig online

AKTUELT / 26.11.24

Høstdebatten på Karens Minde Kulturhus er i fuld gang. @ Maria Henriette Sørensen

Årets Høstdebat om Cirkularitet og Generativitet i landskabsprojekter blev i år afholdt i Karens Minde Kulturhus og blev en stor succes med engagerede deltagere og en spændende faglig debat. Tak til panelet og alle, der bidrog med spørgsmål og perspektiver. Vi glæder os allerede til næste års debat! Hele høstdebatten kan nu genses i en online udgave!


Se både stemningsbilleder samt oplæg og debatter i videoerne herunder eller på vores YouTube kanal

Intro til Høstdebatten af moderator Torben Dam, landskabsarkitekt MDL, lektor i Landskabsarkitektur og planlægning på Københavns Universitet, medlem af Danske Landskabsarkitekters udvalg for Cirkulær Økonomi.

@ Maria Henriette Sørensen

Program for dagens arrangement. @ Maria Henriette Sørensen

Jacob Heilmann-Clausen, Associated Professor og leder af forskningsgruppen ved Globe Center på Københavns Universitet. Jacob besidder omfattende viden og ekspertise inden for jord, mykorrhiza og skovbiologi. I oplægget fortæller Jacob bl.a. om naturforvaltning og biodiversitet. @ Maria Henriette Sørensen

Thomas Møller, stifter og ejer af Naturbyg, en landsdækkende landskabsentreprenør. Thomas har en solid baggrund inden for naturpleje og genopretningsprojekter for offentlige bygherrer samt skabelse af levesteder og grønne fællesskaber for virksomheder og boligselskaber. Han er også rådgiver hos MoorAdvice, en rådgivningsvirksomhed specialiseret i natur, beplantning og biodiversitet. I oplægget fortæller Thomas bl.a. om arbejdet med at skabe en insekt motorvej. @ Maria Henriette Sørensen

Kathryn Larsen, arkitekt MAA, stifter af Studio Kathryn Larsen – et studie, der specialiserer sig i naturlige materialer og bæredygtige byggeprocesser. Kathryn har udforsket fordele med at arbejde med ålegræs både som isoleringsmateriale og tagdækning, men også hvordan tang kan anvendes mere kunstnerisk som fx imiteret farvet glas eller som naturlig maling. I oplægget fortæller Kathryn om sit projekt Reef Circular. @ Maria Henriette Sørensen

Tore Gulli, MSc Norges Teknisk-Naturvidenskabelige Universitet (NTNU), tidligere projektdirektør i Bærum Kommune, Norge. Tore har udviklet ”Porfyr” – en digital markedsplads for genbrugsmaterialer. I oplægget fortæller Tore Gulli om projektet - samarbejde og genbrug i stor skala – en historie om 'Porfyr'. @ Maria Henriette Sørensen

Hør den faglige debat, som kommer omkring emnet fra forskellige vinkler. Vi havde besøg af et skarpt og vidende panel som repræsenterede forskellige led i kæden; logistik, design, materialer, normer/standarder. Debatten blev modereret af Torben Dam, landskabsarkitekt MDL, lektor i Landskabsarkitektur og planlægning på Københavns Universitet, medlem af Danske Landskabsarkitekters udvalg for Cirkulær Økonomi. @ Maria Henriette Sørensen

Tid til mingle i pausen @ Maria Henriette Sørensen

@ Maria Henriette Sørensen

@ Maria Henriette Sørensen

@ Maria Henriette Sørensen

Plads til sammenhæng – Sundstrup Havn, Viborg / ArkPlan Landskabsarkitekter

Læs mere

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse af vores website. Ved at benytte vores website accepterer du brugen af cookies.

Cookiepolitik >