Arkitekter skyder Fingerplan 2.0 i gang

AKTUELT / 04.07.22

Illustration: Fingerplanen

Arkitektforeningen har søsat projektet Fingerplan 2.0, der går i dialog med borgere og eksperter om fremtidens hovedstad

For 75 år siden lagde ”Fingerplanen” grundform til hovedstadens byudvikling og gav svar på en række af datidens udfordringer i forhold til bosætning, adgang til arbejde, transport og grønne områder. Men de seneste års udvikling kalder på et nyt helhedsblik på storbyen og dens forstæder. Derfor har Arkitektforeningen søsat projektet Fingerplan 2.0, der går i dialog med borgere og eksperter om fremtidens hovedstad. Projektet er støttet af Dreyers Fond og skal munde ud i en åben arkitektkonkurrence.

“Fingerplanen”, det velkendte plandokument, som tager sig visuelt ud som en hånd med fem ”byfingre” opdelt af grønne mellemrum, så dagens lys i 1947. Siden da har planen præget udviklingen i hele Hovedstadsregionen, tydeligst konkretiseret i s-tognettet, som har sit udspring i “håndfladen” – byens indre og ydre brokvarterer – og kører ud af de fem linjer mod forstæderne.

Med “Fingerplanen” blev der lagt op til at se København som andet og mere end København og Frederiksberg Kommuner, og lade udviklingen ske ud langs de fem fingre. Men kigger man på udviklingen i dag, peger den i andre retninger. Og det er netop grunden til, at Arkitektforeningen mener, at der er behov for en ny helhedsvision for Hovedstaden.

Hovedstaden er vokset ud af Fingerplanen

Siden 1990’erne har flere og flere mennesker søgt mod hovedstaden, og der er sket en eksplosion i antallet af nye boliger. Men pladsen er tæt på at være opbrugt, og der findes et ønske om at bevare de sidste frie natur- og byområder centralt i København, – ligesom der ligger planer om at udvide byen med nye holme i Øresund. Modsat kæmper forstæderne, som ligger inde med store natur, bolig og industriområder med at tiltrække borgere og investorer, der kan sikre udviklingen og bylivet i de ydre hovedstadskommuner.

“I dag står vi med en hovedstad, hvor demografien ændrer sig og ny infrastruktur og nye transportformer ændrer byens sammenhæng og dens forbindelse til forstæderne. Samtidigt vil hensynet til klimaet ændre storbyens udtryk radikalt de næste mange år frem – f.eks. med Lynetteholmen. Men hvad er det for en hovedstad, vi ønsker i fremtiden? Hvilke kvaliteter skal vi værne om og bygge videre på, og hvordan sikrer vi en sammenhængende hovedstad, der understøtter en social balance og værner om vores klode til de kommende generationer?”, udtaler Gustav Kragh-Jacobsen, projektsekretær på “Fingerplan 2.0”-projektet.

Og det er netop nogle af de spørgsmål, projektgruppen bag gerne vil drøfte med politikere, fagfolk og hovedstadens borgere den kommende tid.

Involverende proces i tre faser

Projektet “Fingerplan 2.0”, der kører frem til 2024, er opdelt i tre faser. De første to faser har fokus på borgerinddragelse og indsamling af faglig viden og indspark, som alt sammen skal danne grundlag for en åben arkitektkonkurrence, der sættes i gang i 2023. Læs mere om projektet.

”Vi synes, det er et fantastisk initiativ til glæde for alle og ser frem til bud på, hvordan København kan regenerere sig med grøn omstilling for øje,” siger arkitekt MAA Mathilde Petri, næstformand Dreyers Fond, der er gået ind i projektet med en støtte på 1.7 millioner kroner.

Find mere information her

Noma 2.0, København / Thing Brandt Landskabsarkitekter

Læs mere

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse af vores website. Ved at benytte vores website accepterer du brugen af cookies.

Cookiepolitik >