Arkitekternes Topmøde - 1

Af Louise Axholm, bestyrelsesmedlem Danske Landskabsarkitekter.

Danske Landskabsarkitekter var den 20. november 2015 inviteret til Arkitekternes Topmøde, der arrangeres af Danske Ark. En enestående mulighed for, at arbejde for de gode relationer mellem bygningsarkitekten og landskabsarkitekten. Som en del af programmet var der iværksat fire workshops, hvoraf DL deltog med en repræsentant til de tre af arrangementerne. Over de næste par ugers nyhedsbreve, vil tre bestyrelsesmedlemmer berette om indholdet af den workshop de deltog i. Det første indlæg handler om ’Arkitektur- og kulturpolitik i kommunerne’.

Arkitektur- og kulturpolitik i kommunerne

I forbindelse med arbejdet omkring kommunernes arkitekturpolitik, havde fokusudvalget for Arkitektur og byggepolitik, indbudt fire forskellige personer, der hver i sær skulle komme med deres bud på emnet. Den første taler var Morten Kabell, teknik- og miljøborgmester i Københavns Kommune. Oplægget blev sparket i gang med et bud på, hvilke to bygninger i København der gerne måtte rives ned, da de ifølge borgmesteren ikke gav noget til hverken byen eller borgeren. Den ene var udenrigsministeriet og på den anden side af gaden hovedsædet for Nordea. Udgangspunktet for valget af de to bygninger blev understøttet af argumenter for at vi som arkitekter, politikere, myndigheder, bygherre o.l. har et ansvar der handler om, at bygge byer til borgerne. Derfor bør fokus ligge på, hvordan byen opleves, hvad har fungeret indtil nu, og hvor skal vi finde en ny måde at bygge borgernes by på. Her tilkendegav Morten Kabell, at for at det skal lykkes, bliver politikerne og forvaltningen nødt til at give slip i forhold til den nuværende situation, og lade borgerne komme mere i spil i forhold til planlægningen af byen, så København kan blive ’en by med kant’. Som eksempler på den velfungerende by, blev blandt andet Dronning Louises Bro, der forbinder Israels Plads/Nørreport St. med indre Nørrebro fremhævet. Her blev det nævnt, at broen har været bygget ud fra et trafikalt udgangspunkt, men har samtidig formået at blive et kulturelt knudepunkt. Det andet eksempel var fra Bymilen ved SEB-Bank. Et byrum der kunne have været et tomt udeareal i forbindelse med banken, men som i stedet er blevet indtaget af skatere og andre brugere.

Aarhus kommunes stadsarkitekt Stephen Willacy, var arrangementets næste taler, og valgte at tage udgangspunkt i Aarhus by og de bymæssige udfordringer, som er på den politiske og planlægningsmæssige dagsorden. Fra at have været en by, der primært har været centreret omkring Domkirken og latinerkvarteret, skulle forbindelsen til vandet og byens centrale placering i Aarhus bugt genetableres. Heri ligger der en erkendelse af, at processen frem mod målet er lang og at det i den forbindelse er vigtigt at tænke på en bæredygtig proces, hvor borgerne bliver inddraget og er med til at definere den fremtidige by, med mennesket i centrum. Ord som ’kulturaksen’ blev nævnt, og den handler i sin enkelthed om at skabe en sammenhæng mellem byens aktive og kulturelle tilbud, både inde i byen og i relation til de nære omgivelser. Her blev den bæredygtige proces anvendt, ved blandt andet at give rum for midlertidige projekter, der effektivt kunne afprøve, hvad der fungerer i den gode by.

Direktør for Akademisk Arkitektforening Jesper Pagh, valgte at tage afsæt i Hjørring kommune. Byen har ingen konkret arkitekturpolitik, men arbejder aktivt for, at skabe de mest optimale rammer, med afsæt i kommunens nuværende tilbud og problemstillinger. En stor del af kommunen er defineret af åbent land, og byområderne er i sig selv en lille del af kommunens samlede grundareal. Overordnede registreringer og analyser lå i den forbindelse til grund for en konkret udpegning af kommunens mange kvaliteter i paletten af naturoplevelser, geografisk variation og skala. Samme registrering og analyse udpegede problemområderne, og gav i den forbindelse et bud på, hvordan udfordringerne kunne vendes til noget positivt. Et af kommunens midler for at nå i mål med fremtidsplanerne tog ikke så meget afsæt i kommunens politik, men i stedet for er der blevet lavet en plan- og udviklingsstrategi.

Lene Dammand Lund, rektor på KADK, fik lov til at afrunde dagens workshop. Det overordnede tema for oplægget handlede om arkitekturpolitikkens udfordringer, som den ser ud i dag. Hvad fungerer, hvad fungerer ikke og hvad skal der til for at det fungerer. Gennemgående lå der en overbevisning om, at arkitekterne på landets tegnestuer har et fokus på det at tegne, med byggeriet og anlægget i centrum. Det gav derfor ikke meget rum for dialog med borgerne, undersøgelser og forskning, samt en evaluering af de projekter der bliver udført. Med andre ord et stort problem for både arkitektstanden, så vel som for myndighederne og politikerne, da den gode by i sidste ende handler om, at i mødekomme borgerne. Dog var det ikke kun den private del af rådgiverbranchen der stod for skud. Den offentlige sektor var ifølge Lene Dammand Lund ikke gode nok til at programmere i forbindelse med et projekt. Her lå fokus igen på de forkerte ting, nemlig tid, økonomi og transaktion. Kort opsummeret skulle arkitekturpolitikken blive bedre til at handle om empati, og det skal vi alle, ligegyldig hvilken rolle vi har, blive bedre til at få implementeret.

En opsamling på dagens workshop giver en klar og tydelig rød tråd mellem budskaberne fra de forskellige oplægsholdere. Vi skal alle, som en del af arkitekturpolitikkens udøvere, have mere fokus på mennesket, end vi har haft tidligere. Vi skal inddrage borgerne i udviklingen af byen og landet, tage ved lære fra andre steder og følge op på de projekter der er udført, for at vi hele tiden kan udvikle og forbedre os selv og vores fag.

Foto: Louise Axholm. Fotograf: Inger Ulrich