Arkitekternes Topmøde - 3

Af Bjørn Ginman, bestyrelsesmedlem Danske Landskabsarkitekter.

Danske Landskabsarkitekter var den 20. november 2015 inviteret til Arkitekternes topmøde, der arrangeres af Danske Ark. En enestående mulighed for at arbejde for de gode relationer mellem bygningsarkitekten og landskabsarkitekten. Som en del af programmet var der iværksat fire workshops, hvoraf DL deltog med en repræsentant til de tre af arrangementerne. Over de sidste par ugers nyhedsbreve, har tre bestyrelsesmedlemmer berettet om indholdet af den workshop de deltog i. Dette tredje og sidste indlæg handler om ’Hvordan bliver bæredygtig arkitektur en god forretning?’

Hvordan bæredygtig arkitektur kan blive en god forretning er tydeligvis et bredt emne. Dagens fire oplægsholdere gav nogle forskellige bud på hvordan, og i dette indlæg vil jeg forsøge at ridse de fremlagte hovedpunkter op. De inviterede oplægsholdere repræsenterede forskellige hjørner af byggebranchen; bygningsarkitektens, entreprenørens og ingeniørens – dog savnede jeg et oplæg fra en repræsentant for landskabsarkitektmiljøet, det ville have været helt oplagt.

Mange generelle emner blev berørt men en egentlig workshop blev det aldrig, da tiden desværre ikke slog til. Der var ellers mange kompetente folk til stede, hvilket uden tvivl ville have givet en efterfølgende diskussion stor bredde. Der blev talt om det potentiale som ligger i bæredygtig arkitektur men også specifikt i det bæredygtige byggeri som helhed – således kom både MT Højgaard og Cowi med input ’udefra’, hvor mere strategiske forretningsmodeller blev bragt på banen.

En udbredt tendens når vi taler bæredygtighed er, at dette i høj grad bliver betragtet som en meromkostning snarere end som et forretningspotentiale, der helt oplagt vil kunne give en merværdi til vores samfund. Der blev bragt mange tanker og tal op som alle sammen tegner et billede af de mange faktorer, som kan og bør indtænkes, og som viser branchens bæredygtighedspotentiale men også dens kompleksitet, der rækker langt ud i andre områder end bare arkitektur og byggeri; vores stigende ressourceforbrug, hvor meget CO2 der udledes fra betonproduktion, hvor mange mennesker der døjer med luftforurening og dårligt indeklima (fx er indeklimaet interessant, da vi faktisk ikke ved ret meget om, hvor sundhedsskadelige vores boliger er – vi ved bare, at vi bruger 62% af vores tid her), hvordan ’upcycling’ af byggematerialer kunne spare rigtig mange ressourcer samt bud på alternative økonomiske modeller, der kan påvirke vores byggerier i en positiv og langt mere bæredygtig retning.

Endvidere blev nævnt arkitektbranchens udfordringer med at omstille sig og tænke i nye løsningsmodeller og samarbejder – ’Pilen pejer på os selv [arkitektfaget], med fokus på globale problemstillinger og vores håndtering af dem. Evidens og viden skal bruges til at skabe helhed – arkitekturen er fremtidens løsning på klimaforandringer – der uddannes ikke for mange, vi skal vise, hvorfor vi er vigtige.’ – Anders Lenager’. I denne forbindelse er det interessant, at White Arkitekter i Stockholm selv har tegnet den bæredygtige og ressourceoptimerede bygning de sidder i – dette anvendes som et stærkt salgsargument overfor bygherren; ’vi bruger det vi selv tegner – og det virker’.

Meget specifikt blev der desuden talt om kundens (bygherrens) behov og hvordan branchen skal være i stand til at sælge idéen om at tænke hele byggeriet som en helhed og i hele dens levetid. Entreprenører vil gerne ind tidligt i processen for på denne måde at kunne optimere økonomien i en langt større sammenhæng. Indtil nu har bæredygtighed kun handlet om energi men alle aspekter i byggeriget skal indtænkes – ’Vi skal vise at totaløkonomi og bæredygtighed kan betale sig, vi skal se byggeriet i en helhed – måske 50 år frem.’ – John Sommer

Vi skal omsætte de arkitektoniske værdier til målbare parametre; ’hvor effektive er mennesker’, ’hvor mange får allergi’, ’hvor længe bliver vi boende’ osv. – og vi skal have samlet al viden, data og forskning og øve os i at anvende det, når vi skal argumentere for at kvalificere de gode arkitektoniske løsninger og dermed lave en god forretning.

Endelig blev renovering af ældre ejendomme bragt op som bud på en vigtig del af bæredygtighedsstrategien; bevaringsværdige kvaliteter, sundt indeklima og moderne udviklingsprojekter skal skabe værdi for kunder og samfund – renovering er fremtiden, som det blev slået fast; energimærket skal forbedres, ejendomspriserne vil stige, bedre ressource- og arealudnyttelse – ’folk værdsætter bygningsarven og den kvalitet der allerede ligger her.’ – Niels Jakubiak Andersen

De inviterede oplægsholdere var Anders Lendager fra Lendager Arkitekter, John Sommer fra MT Højgaard, Per Stabell Monby fra COWI, Niels Jakubiak Andersen fra Krydsrum Arkitekter og Marja Lundgren fra White Arkitekter, Stockholm.

Foto: Bjørn Ginman arbejder til daglig på tegnestuen SLA