Arkitema søger landskabsarkitekt

AKTUELT / 12.02.20

Arkitektur der gør en forskel for mennesker. Foto: Arkitema Architects

Er du en erfaren og selvstændig landskabsarkitekt med ambitioner om at udvikle gode og bæredygtige levesteder for mennesker? Så er du måske vores nye kollega.

Landskabsarkitekt til Urban Design

I Arkitema Urban tager vi opgaven på os – vi arbejder hver dag med de udfordringer, som byerne står over for. Det gør vi fordi klimaforandringer og stigende urbanisering kræver en målrettet udvikling af klodens urbaniserede miljøer. Byerne bliver tættere, klimaet forandres og vi har brug for at naturen og det grønne spiller en aktiv rolle i byudviklingen og hjælper os med at løse udfordringerne.

Arkitema Urban projekterer og udfører i øjeblikket en række større og mindre projekter og søger i den forbindelse en landskabsarkitekt eller urban designer.

Du skal kunne evne at håndtere projekter med stor kompleksitet og bredde, gerne både i den lille og store skala. Du får her mulighed for at arbejde meden bred vifte af opgaver, der indebær alt fra skitsering, projektering, udvikling af gode bæredygtige løsninger, opfølgning på tidsplaner og økonomi, møder med bygherre og rådgivere samt sikre at deadlines på projekterne overholdes. Du skal kunne arbejde alene og samtidig indgå i teams både internt og eksternt.

Du bliver en del af URBAN DESIGN i Aarhus, hvor vi har specialiseret os i byudvikling og landskabsarkitektur og vores fokus hovedsageligt er på danske opgaver. Du bliver samtidig en del af en af nordens største tegnestuer.

Du kan se mere om vores projekter i URBAN DESIGN her

Vi forestiller os, at du

  • Har en baggrund som enten landskabsarkitekt eller urban designer
  • Har solid projekteringserfaring, gerne Revit-bruger
  • Har minimum 5 års erfaring med projektering og har mod på komplekse projekter i høj kvalitet
  • Har godt kendskab til YBL18 og kravene, der stilles til rådgiver heri
  • Har kendskab til klimatilpasning og gode løsninger
  • Er tryg i håndteringen af deadlines, sagsøkonomi, bygherrekontakt m.m. og god til at tage rettidige beslutninger
  • Har en positiv tilgang til udfordringer og er proaktiv, når der skal findes løsninger
  • Evner at bidrage til et godt arbejdsklima i et velfungerende team

Løn og ansættelsesvilkår sker efter kvalifikationer.

Send din ansøgning og CV via nedenstående link til os snarest muligt. Vi indkalder løbende til samtaler og lukker stillingen, når vi har fundet den rette kandidat.

Tiltrædelse: Snarest muligt
Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt

Læs hele stillingsopslaget her

 

 

 

Christiansborg Områdesikring, København / GHB Landskabsarkitektur

Læs mere

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse af vores website. Ved at benytte vores website accepterer du brugen af cookies.

Cookiepolitik >