Barselsvikar søges til Køge Bugt Strandpark

AKTUELT / 11.09.19

Fotograf: Thomas Mikkel Jensen.

Vil du være med til at videreudvikle Køge Bugt Strandpark?

Vi søger en engageret medarbejder med sans for landskabelig æstetik, drift og pleje, der kan deltage i den daglige administration og se mulighederne i at videreudvikle Køge Bugt Strandpark, mens vores landskabsarkitekt er på barsel – ca. halvandet år med mulighed for overlap. Vi er lige nu i gang med en helt ny vision om at sætte højere standarder for fremtidens Strandpark.

Vi kan tilbyde et spændende vikariat med varierede arbejdsopgaver. Du får nogle meget selvstændige funktioner, men med tæt samarbejde med driftslederen i Strandparken samt kollegaer i Ishøj Kommunes Center for Park, Vej og Miljø. Lyder dette som noget for dig, og har du lyst til at arbejde med flere af nedenstående områder, er du måske vores nye kollega.

Du skal have lyst til at:

  • Udvikle og se muligheder i Strandparken
  • At besvare telefoniske og skriftlige henvendelser fra borgere samt administrere tilladelser til brug af Strandparkens arealer
  • Kommunikere med politikere, samarbejdspartnere og borgere
  • Udarbejde dagsordener til politisk behandling samt deltage i relevante møder
  • Deltage i udbud, tilbudsgivning samt kvalitetssikring
  • Opdatering af Strandparkens hjemmeside samt Facebook
  • Varetage relevante opgaver indenfor natur- og landskabsområdet
  • Bidrage til et godt arbejdsklima med et højt fagligt niveau

Din profil

Vi søger en ambitiøs landskabsarkitekt el. lign. med en bred almen viden indenfor faget. Du skal have en sikker landskabelig forståelse og skal kunne omsætte din faglige indsigt til holdbare løsninger. Du er kreativ og formår at kombinere din tekniske snilde med forståelse for landskabs- og naturpleje. Du har forståelse for, hvordan et varieret friluftsliv kan integreres med naturen og biodiversiteten i Strandparken. Du er udviklingsorienteret og har engagement og overblik. Du har flair for brug af IT-værktøjer og har førerbevis til personbil.

Du er social anlagt med en god portion humoristisk sans.

Vi tilbyder

  • Mulighed for at være med til at præge udviklingen af et af unikt stykke planlagt natur, som både beskytter den sjællandske østkyst og giver rekreative muligheder for Vestegnens beboere
  • Et spændende job med mange udfordringer i et velfungerende, dynamisk og tværfagligt miljø.
  • Uddelegering af ansvar og kompetence
    En stilling, hvor du kan være med til at udforme din egen jobprofil
  • Gode og fleksible arbejdstider
  • Afvekslende arbejdsopgaver

Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 40-41. Vikariatet ønskes besat snarest.

Fakta
Køge Bugt Strandpark er et strand- og naturområde udlagt til rekreative formål, som dækker kysten fra Avedøre til Hundige i syd. Strandparken fungerer tillige som dige- og sluseanlæg, der beskytter de kystnære områder mod oversvømmelse. Strandparkens formål er at drive og vedligeholde de rekreative anlæg og kystbeskyttelsesanlæggene.
Strandparken ledes af en bestyrelse på fem medlemmer – en fra hver af interessentkommunerne Hvidovre, Brøndby, Vallensbæk, Ishøj og Greve. Strandparken I/S har indgået aftale med Ishøj Kommune om drift og administration af området. Strandparkens sekretariat er beliggende i Ishøj Kommunes Center for Park, Vej og Miljø.

Læs mere om Strandparken på www.strandparken-kbh.dk

Ishøj Kommune ønsker at afspejle samfundet. Derfor opfordres kvinder og mænd uanset alder, religion, handicap og etnisk baggrund til at søge.

Der gøres opmærksom på, at Ishøj Kommune indfører røgfri arbejdstid pr. 1. august 2019.

Hvis du vil vide mere om at arbejde i Ishøj Kommune, kan du kigge videre her: http://nyijob.ishoj.dk/ny-i-job

Såfremt du ønsker at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte
Erling Skovgaard-Holm: Tlf.: 43577766
Ansøgningsfrist: 22. september 2019

Se jobopslaget hos Ishøj Kommune her.

Besøgssted ved Filsø / Schønherr

Læs mere

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse af vores website. Ved at benytte vores website accepterer du brugen af cookies.

Cookiepolitik >