Beretning fra Det Særlige Bygningssyn v/ Jens Hendeliowitz

AKTUELT / 06.04.21

Foto: landskabsarkitekt MDL Jens Hendeliowitz

Danske Landskabsarkitekters årsberetning er netop udkommet, og vi bringer her et udpluk af de mange beretninger fra Kureren. Læs med når Det Særlige Bygningssyn beretter

Det Særlige Bygningssyn / Kulturstyrelsen v/Jens Hendeliowitz

Bygningssynet har i 2020 afholdt i alt 8 møder med Kulturstyrelsen, hvoraf det 1. møde d. 6. februar og det 5. møde d. 3. september var fysiske møder. Resten af møderne blev afholdt via Skype.

Jeg har, ved behandling af alle sagerne fremlagt for synet, bedt Kulturstyrelsen om også at have særligt fokus på de bygningsnære belægninger og det omkringliggende kulturmiljø ved restaurering af husfacader, udvendige trapper, udvendige dørpartier, portgennemgange, fortove, gårde og pladser.

I konkrete fredningssager har jeg bl.a. ved fredning af Sonja Polls have fået tilføjet, at også belægninger og belægningsmønstre er en del af fredningen.

Jeg er af Kulturstyrelsen blev bedt om at indtræde i et særligt udvalg, hvor vi arbejder med udkast til Kulturstyrelsens strategier og faglige retningslinjer for fredninger, herunder selvstændige landskabsarkitektoniske værker forstået i bred forstand samt faglige retningslinjer for landskabspleje og bygningsnære områder, landskab/have.

Jeg arbejder samtidig ihærdigt for, at plejeplaner altid skal udarbejdes i forbindelse med fredning af landskaber/haver.

Læs mere om Det Særlige Bygningssyn på www.slks.dk/det-saerlige-bygningssyn/

Plads til naturen – Naturkraft, Ringkøbing / SLA

Læs mere

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse af vores website. Ved at benytte vores website accepterer du brugen af cookies.

Cookiepolitik >