Beretning fra IFLA/ IFLA Europe v/ Elzelina Van Melle

AKTUELT / 12.04.21

Elzelina Van Melle er DL's internationale delegat. Fotograf Henrik Edelbo

Danske Landskabsarkitekters årsberetning er netop udkommet, og vi bringer her et udpluk af de mange beretninger fra Kureren. Læs med når DL's internationale delegat beretter

IFLA/IFLA Europe v/Elzélina Van Melle

Delegatens arbejde har i år blandt andet fokuseret på 4 områder:

1. At drøfte med de øvrige Nordiske IFLA-delegater om IFLA Europesposition, blandt andet omkring behov for at betale faglig rådgivning indenfor IFLAs projekter. IFLA Europe har mange ambitiøse og interessante arbejdsgrupper og projekter, der yder aktivt lobbyarbejde for at øge anerkendelse af landskabsarkitekturfaget på EU-niveauet. Det kræver højt fagligt specialiseret arbejde som tit rækker ud over, hvad der kan forventes af en frivillig rolle. Imidlertid ser ud til, at IFLA Europes vedtægter ikke tillader, at delegater bliver lønnet for arbejdet, selvom det rækker langt over delegatens almindelige repræsentations krav. Vi håber, at den diskussion og fælles krav for afklaringer vil lede frem til en klar aftale ved næste års generalforsamling 2021.

2. At koordinere samarbejdet med UIA-sekretariat og Akademi för landskapsarkitektur Landskabs / den svenske forening – da begge organisationer skal holde World Congres og generalforsamling i Skandinavien med få måneders mellemrum. International Union of Architects begivenhed skal holdes i København i juli 2023 med emnet ”Sustainable Futures” mens Sverige skal være vært sammen med Kenya for IFLA Worlds Congres og afholde generalforsamling i starten af efteråret 2023 under emnet ”Emergent Interactions”. Begge organisationer har høje ambitioner og ønsker derfor at samarbejde for at gøre begge kongresser en succes, og blandt andet bevise, at alle dimensioner i arkitektur og alle kontinenterne skal allieres for at nå verdensmålene i 2030.

3. At skabe opmærksomhed blandt danske landskabsarkitekturuddannelser omkring IFLA Europes InnoLAND projekt i samarbejde med ECLAS og Le Notre om udvikling af Common Training Framework for landskabsarkitekter. Det sidste skal blandt andet være grundlag for opdatering af IFLA Europe uddannelsernes akkrediteringskriterier, og derved kan påvirke danske uddannelserne fremtidige anerkendelse af IFLA på nuværende grundlag. Opfølgning og koordineringsarbejdet gøres i samarbejde med bestyrelsesmedlem Emilie Kjeldsen Kjær og DLs daglige leder Lillan Thomsen. Alle var inviteret til at deltage i det næste InnoLAND online møde den 26. februar 2021.

4. At koordinere arbejde mellem IFLA Europes Professional Practice Committee’s arbejde omkring Cirkulær Økonomi og DL’s udvalg for Cirkulær Økonomi om et fælles projekt med indsamling af ”best practices”i landskabsarkitekturprojekter på Europæisk niveau. Dette tager udgangspunkt i udvalget for Cirkulær Økonomis arbejde i 2020 med udgivelse af eksempelsamling med fire projekter – fulgt op af den nye DANSKE OPEN CALL fra November 2020 som IFLA Europe blev inspireret af, og som skal hjælpe til at udbrede DL’s indsatser på det niveau.

IFLA World i 2020

I 2020 blev IFLA World generalforsamling holdt online den 25-26. september, og IFLA World Congres i Malaysia blev udskudt til juli 2021. Der er endnu ikke bekræftet om den bliver afholdt online i år, men det er sandsynligt.

Under generalforsamlingen blev der holdt en paneldebat med Martha Schwartz, Adam White, Jala Makhzoumi og IFLA President James Hayter om årets emne for IFLA World –  nemlig verdensmålet med fokus på ”sundhed og velvære”. Sammen tilsluttede generalforsamlingen sig en erklæring, der sætter det globale fokus på sundhed og de positive handlinger som landskabsarkitekter kan gøre for at støtte FN verdensmål nr. 3, og engagere sig at sikre et sundt liv og fremme trivsel for alle aldre.

Sådan går IFLA et skridt længere frem i anerkendelsen af FN’s mål, og insisterer på at skubbe på for at politik og praksis skal handle for bæredygtig udvikling.

Læs mere om IFLA Worlds årlige møde i IFLA Worlds egen rapport her samt IFLA delegat Elzélina Van Melles rapport om erklæringen på DL’s hjemmeside her.

IFLA Europe i 2020

IFLA Europes generalforsamling blev også afholdt online den 17. oktober 2020, og Kongressen på Island måtte desværre aflyses på grund af Corona. Emnet for årets møde var ”Landscape as Footprints on Earth”. Emnet dannede grundlag for dette års IFLA Europe Resolution, som delegat Elzélina Van Melle formidler i en artikel i årets første nr. af LANDSKAB 2021. Næste års møde skal afholdes i forbindelse med International Landscape Day den 20. oktober 2021 i Granada, Spanien, hvis omstændighederne tillader det.

Plads til sammenhæng – Sundstrup Havn, Viborg / ArkPlan Landskabsarkitekter

Læs mere

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse af vores website. Ved at benytte vores website accepterer du brugen af cookies.

Cookiepolitik >