Besøg Vild Campus til debat om "Bynatur"

AKTUELT / 10.09.19

Foto: Hans Henrik Bruun. Fotograf: Mai Sinius.

Kom med, når JA inviterer til rundvisning og debat

I Universitetsparken, Københavns Universitet, er der skabt 5 små områder med danske planter fra skoven, stranden, engen og græslandet. I de 5 områder finder du trævlekrone, bidende stenurt, blodrød storkenæb og mange andre vilde planter fra den danske natur – midt i byen. Projektet går under titlen Vild Campus, og resultatet har været at Campus nu huser fem gange så mange bier som før og dobbelt så mange forskellige biarter -heraf fire rødlistede. Tirsdag 24. september 2019 inviterer JA til rundvisning og debat.

Aftenens vært ved rundvisningen på Vild Campus er biolog ved Københavns Universitet Hans Henrik Bruun.

Efterfølgende er der paneldebat med beplantningsekspert og landskabsarkitekt Morten Leicht Jeppsen, SLA, der vil tage udgangspunkt i ”erfaringer fra bynaturprojekter”, og Christina Steenbeck, Vejdirektoratet, der vil fortælle mere om ”biodiversitet langs motorveje og større landeveje”.

Vi slutter af med netværk, vand og sandwich.

Programmet er tilrettelagt i samarbejde med Danske Landskabsarkitekter.

Tid: Tirsdag 24. september 2019, 17:00 – 19:00.
Sted: Zoologisk Museum, Universitetsparken, København.
Læs mere, og se programmet her.
Pris: Gratis for medlemmer af JA. 250,- for ikke medlemmer.
Tilmelding senest 18. september 2019 igennem JA her.

Terra Incognita, Trondheims Mindested / Marianne Levinsen og Anders Krüger

Læs mere

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse af vores website. Ved at benytte vores website accepterer du brugen af cookies.

Cookiepolitik >