Bogudgivelse: Landskabskunst i Sverige

AKTUELT / 19.03.25

Forsiden til "Landskabskunst i Sverige" af Frode Birk Nielsen

Det svenske landskab gemmer på en rigdom af kunstneriske og arkitektoniske værker fra forskellige historiske epoker. Nogle er velkendte og synlige, andre er relativt ukendte og hengemte. I ny bog stiller landskabsarkitekt MDL Frode Birk Nielsen skarpt på unikke eksempler, og inspirerer til nye rejsedestinationer i Sverige

Danskernes rejselyst mod nære destinationer er stigende, og just på den anden side af sundet – et stenkast fra København – ligger Sverige med et dragende, dramatisk landskab. Landskabskunst i Sverige guider til unikke og yderst seværdige byg- og kunstværker – fra fortid til nutid – og giver et levende og fagligt funderet billede af værkerne og deres historie.

Bogen rummer detaljerede beskrivelser i ord og billeder af 30 fine eksempler på by- og landskabsrum samt yderligere 70 landskabelige værker, der er kortere beskrevet med både tekst og fotos. Blandt de mange eksempler på enestående anlæg kan nævnes Ölands borge, Tanums helleristninger, Malmøs parker, industrilandskabet i Norrköping, Scanisaurus i Bromölla, Norra Älvstranden i Gøteborg, tunnelbanen i Stockholm, Gotlands skibssætninger, Øresundsbron, Pilane på Tjörn, letbanen i Lund, Kiviksgraven i Österlen, Skovkirkegården i Enskede og Kongehøjene i Gamla Uppsala.

Bogen er for alle med lyst til at vide mere og gå på opdagelse i det mangfoldige svenske kulturlandskab. Landskabelig skønhed kan dukke op de mest uventede steder og give overraskende oplevelser

Bogen kan købes på forlaget muusmann forlag her


Om forfatteren

Frode Birk Nielsen er uddannet ved Afdelingen for Have- og Landskabskunst på Arkitektskolen i Aarhus i 1980. Siden har han som praktiserende landskabs-arkitekt været manden bag en række markante landskabsanlæg i Danmark. Fx Aaboulevarden i Aarhus, Toldbod Plads i Aalborg, Israels Plads i København samt talrige vindmølleparker i det åbne land. Hans faglige baggrund har givet ham både teoretisk og praktisk ballast og en værdifuld indsigt i emnet, som han med glæde deler ud af. Frode Birk har tidligere udgivet bogen Landskabskunst i Danmark (2022)

Frode Birk Nielsen

Plads til eventyr - H. C. Andersens Hus og Have, Odense / MASU Planning

Læs mere

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse af vores website. Ved at benytte vores website accepterer du brugen af cookies.

Cookiepolitik >