Brev fra min hønsegård
AKTUELT / 24.03.20

Foto: Stilbillede fra filmen ”MARNAS - A Journey through Space, Time, and Ideas” med Sven-Ingvar Anderssons ord oplæst af Anne Whiston Spirn.
Fondazione Benetton Studi Ricerche har genoptrykt Sven-Ingvar Anderssons tanker om sin have MARNAS i Skåne. Sekretariatsleder Lillan Thomsen anbefaler italienske pamfletter, danske bøger og film med Anne Winston Spirn
Af Lillan Thomsen, daglig leder Danske Landskabsarkitekters sekretariat
I starten af 2020 har den italienske fond Fondazione Benetton Studi Ricerche i al stilfærdighed genoptrykt en lille pamflet med oversættelse af landskabsarkitekt, professor Sven-Ingvar Anderssons (1927-2007) tanker om sin have MARNAS i Skåne: “Letter from my henyard“.
En pakke med ni små pamfletter – på hver 10 x 15 centimeter – der sammen med en publikation om fondets historie og aktiviteter – dumpede for nylig ind på Danske Landskabsarkitekters sekretariat. I en helt almindelig gammeldags postkuvert – i en helt usædvanlig tid; Udgivelsen Sven-Ingvar Anderssons ”Lettera dal mio pollaio / Letter from my henyard” – er trykt på italiensk og engelsk.
En så fin udgivelse fortjener så sandelig at blive nævnt her i vores nyhedsbrev. Du kan bestille den via fondens hjemmeside og den koster 5 euro.

Foto: Sekretariatsleder Lillan Thomsen har fået post.
Samtidig en god lejlighed til at se eller gense filmen ”MARNAS – A Journey through Space, Time, and Ideas” med Sven-Ingvar Anderssons ord oplæst af Anne Whiston Spirn.
På dansk: ”Brev fra min hønsegård”.
Og en sidste anbefaling må være ”MARNAS HAVE – Sven-Ingvar Andersson” af Steen Høyer. Bogen kan købes i Arkitektens Butik.
Nyheder

Plads til bynatur – Skovbrynet Basecamp, Lyngby / Kragh & Berglund
Læs mere