Byplanmøde i Køge
AKTUELT / 05.06.19

'Boligpolitik – boligdrømme, boligplaner og boligmarked' er temaet når Dansk Byplanlaboratorium afholder Byplanmøde i Køge til oktober
De danske boligområder er under forandring. Der bruges store summer på ombygning, nedrivning og udvikling af nye boligområder. Men hvordan skaber politikere og planlæggere de gode boligområder? Gør planlægningen det godt nok – eller er den for ensformig? Dét er nogle af de spørgsmål der skal diskuteres på Byplanmødet 2019.
På konferencen vil der være oplæg med konkrete eksempler på boligpolitik fra ud- og indland, der vil være praktikervinkler, forskervinkler, politikervinkler og developervinkler. Hovedvægten vil blive lagt på kommunernes rolle, men der vil også blive drøftet landspolitiske emner.
Køge Kommune er værter, og byder sammen med Køge Kyst P/S og nabokommuner på eksempler på brug af eksisterende bebyggelse og udvikling af nye spændende boligområder.
Der vil være mulighed for at besigtige og drøfte med aktuelle aktører.
Tid: 3.-4. oktober 2019.
Sted: Comwell Køge Strand, Strandvejen 111, Køge
Tilmelding: her.
Se mere i hovedprogrammet for Byplanmødet 2019.
Nyheder

Plads til sammenhæng – Sundstrup Havn, Viborg / ArkPlan Landskabsarkitekter
Læs mere