C.F. Møller Architects modtager Civic Trust Award
AKTUELT / 24.03.20

Foto: Hjertet i Ikast modtager britisk pris. Fotograf: Adam Mørk ©C.F. Møller Architects.
Hjertet i Ikast modtager britisk pris for udvidelsen af International School Ikast-Brande
Civic Trust Award gives til projekter af højeste arkitektoniske kvalitet, der samtidig vurderes til at udgøre et særligt positivt kulturelt, socialt eller økonomisk bidrag til lokalsamfundet og demonstrerer bæredygtighed og universelt design. Prisen Civic Trust blev stiftet i 1959 for at hædre det allerbedste inden for arkitektur, design, planlægning, landskab og offentlig kunst. Den britiske pris gives hovedsageligt til arkitektur i Storbritannien og til få udvalgte projekter internationalt. I år blev ´Hjertet´ i Ikast, udnævnt til vinder af Civic Trust Award.
Civic Trust Award fokuserer hovedsageligt på det byggede miljø, men landskabsdelen af Hjertet i Ikast får også en anerkendelse med, i præsentationen af projektet:
“The surrounding activities landscape is designed around sustainable drainage principles and includes very active pursuits such as a skate bowl and flowskate park, a cycle pump-track, parkour facilities and playgrounds, beach volley pits and a multi-use playing field; as well as more quiet and shared activities such as spots for petanque, picnics and campfires.”

Foto: Hjertet i Ikast modtager britisk pris. Fotograf: Adam Mørk ©C.F. Møller Architects.
Multifunktionel bygning
C.F. Møller Architects har givet form til Ikasts nye ‘hjerte’ med en stor udvidelse af International School Ikast-Brande. Det nye samlingspunkt i Ikast bliver et sted, hvor møder og relationer opstår på tværs af samfunds- og aldersgrupper. Bygningens rammer er udformet med henblik på at skabe og fremme sociale og kulturelle møder med en inkluderende og integrerende tilgang. Udvidelse af den Internationale Skole Ikast-Brande, består af hal-, multifunktions- og undervisningsfaciliteter samt socialøkonomiske arbejdspladser, blandt andet i form af café, og kontorfaciliteter. Ud over at skabe endnu bedre undervisningsfaciliteter på skolen, skal udvidelsen samtidig danne ramme for et nyt mødested, der er forankret i et område i Ikast, der er i hastig udvikling. Omkring sig har ‘Hjertet’ et aktivitetsbånd, der giver mulighed for fællesskab, motion og leg for mange forskellige brugere.
Stort tillykke fra Danske Landskabsarkitekter!
C.F. Møller Architects har været både arkitekt og landskabsarkitekt på projektet. CUBO Arkitekter har stået for visionsplanen. Ingeniør’ne har været på som ingeniører. Kjerstin Bergendal, Cai-Ulrich von Platen og Jørgen Carlo Larsen har bidraget kunstnerisk.
Nyheder

Plads til sammenhæng – Sundstrup Havn, Viborg / ArkPlan Landskabsarkitekter
Læs mere