C.F. Møller Architects og BRUT vinder konkurrence i Belgien

AKTUELT / 16.01.19

Visualisering: Fællesskab mellem husene i Oostende @ C.F. Møller Architects og BRUT

Ny innovativ, inkluderende og bæredygtig bydel danner grund for ambitiøst byudviklingsprojekt i Oostende i Belgien

54 arkitektfirmaer ønskede at deltage i konkurrencen, og fire blev udvalgt af bygherrerne De Oostendse Haard og De Gelukkige Haard. Teamet bestående af C.F. Møller Architects og BRUT blev udpeget til vinder.

C.F. Møller Architects og BRUTs vindende forslag til en ny bydel med 500 boliger viser, hvordan byfortætning i en menneskelig skala kan forbedre livskvaliteten for beboerne samt kvaliteten i de nære omgivelser og byen.

“Vi ser virkelig frem til at fortsætte vores samarbejde med BRUT og bygherrerne De Oostendse Haard og De Gelukkige Haard om at gøre dette visionære projekt til virkelighed. Kombinationen af byudvikling, bæredygtighed og bygningsdesign som et middel til at gavne både mennesker og miljø er præcis, hvad vi elsker og excellerer i,” siger Lone Wiggers, partner og arkitekt hos C.F. Møller Architects.

Forslaget kombinerer bygherrernes og byen Oostendes ambitioner med de nuværende og fremtidige lejeres ønsker i et innovativt, inkluderende og bæredygtigt boligprojekt. Der indføres nye kvaliteter på forskellige plan. På byplan sikrer en ny cykel- og gangsti mellem bymidten og det grønne bælte rundt om byen, som følger åens forløb, at området ikke længere er isoleret.

Illustration: Det grønne bælte binder den nye bydel sammen med resten af byen © C.F. Møller Architects og BRUT

På bydelsplan forstærkes fællesskabsfølelsen ved at samle kompakte beboelser omkring tre forskellige forpladser, der fungerer som bro mellem de eksisterende og nye bygninger. Her er indgangene til beboelserne ligesom legepladser og fællesfunktioner placeret i stueplan, og der er et kompakt biladgangs- og parkeringssystem. På områdeplan øger “Å-parken”, som er en stor landskabspark, livskvaliteten og muligheden for socialt samvær og rekreation. “Åparken” bliver en ny grøn, central del af bydelen og de omkringliggende boligområder med plads til den genåbnede å, bæredygtig vandhåndtering, rekreative områder, natur og et dejligt stisystem.

Visualisering: "Å-parken" skal øge livskvaliteten og muligheden for socialt samvær og rekreation © C.F. Møller Architects og BRUT

De sociale boligselskaber De Oostendse Haard og De Gelukkige Haard er bygherre på projektet, der kommer til at koste i omegnen af 70 mio. euro.

Læs mere om projektet hos C.F Møller Architects og BRUT.

Plads til sammenhæng – Sundstrup Havn, Viborg / ArkPlan Landskabsarkitekter

Læs mere

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse af vores website. Ved at benytte vores website accepterer du brugen af cookies.

Cookiepolitik >