CADO søger landskabsarkitekt

AKTUELT / 17.03.20

CADO

CADO søger landskabsarkitekt med god adgang til det indre legebarn

 Er du landskabsarkitekt (eller har anden lignende faglig baggrund) samt erfaring med design og projektering af legepladser, sport- og bevægelsesmiljøer? Er du drevet af at skabe kvalitetsløsninger til børn og unge? Har du som person stadig god adgang til dit indre legebarn? Er du en stærk holdspiller og har lyst til at være med til at præge fremtiden i vores kreative team? Så er det måske dig, der skal være en del af CADO’s afdeling for Design- og Projektudvikling.

Som landskabsarkitekt i vores kreative team bliver du en del af en mindre organisation i stor vækst, hvor du får rig mulighed for at gøre en stor forskel. Dine arbejdsopgaver vil bl.a. bestå i at:

  • Udarbejde projektforslag og præsentationsmateriale
  • Koordinering med både grafikere og sælgere 
  • Designe, skitsere, projektere og udarbejde arbejdstegninger
  • Kontakt med leverandører omkring produkter
  • …og hvad du ellers brænder for at byde ind med 🙂

Kvalifikationer

Du er kreativ og udadvendt. Du kan både arbejde selvstændigt og i teams og er i stand til at bringe projekterne fra idé til tegning, samt har forståelse for alt det praktiske der også ligger til grund for et godt projekt der kan udføres. 

Vi lægger derfor vægt på, at du:

  • Er superbruger i AutoCAD og har kendskab til SketchUp og andre relevante IT-værktøjer 
  • Kan formidle dine idéer på en måde, så andre bliver begejstrede
  • Har fødderne solidt plantet i jorden og brænder for leg- og bevægelse
  • Er struktureret i din opgaveløsning 
  • Taler og skriver flydende dansk

CADO som arbejdsplads 

Vi er en sjov blandet flok af medarbejdere der alle har det til fælles at vi brænder for at skabe gode rammer for leg- og bevægelse, både på land og med vand. Skålene på bordet fyldes med grøntsager i stedet for sukker. Frokostordningen er økologisk og mætter både kødspisere, vegetarer og veganere. Trænger man til luft, så tager man en powerwalk med god samvittighed. Udsigten fra kontoret er til grønne marker, men stadig kun 5 min. fra motorvejen.

Hent stillingsopslaget (pdf)

Har du spørgsmål til stillingen, så skriv til Jeanette Sandberg Andersen på jsa@cado.dk og hun vender tilbage hurtigst muligt.

Søg stillingen

Tiltrædelse: Snarest muligt – efter aftale

Søg stillingen ved at gå ind på www.cado.dk under “om CADO” og herefter “ledige stillinger”, og indsend dit CV og ansøgning. Vi indkalder løbende til samtale, hvorfor du med fordel kan sende din ansøgning med det samme.

Solrødgård Klima- og Miljøpark, Hillerød / GottliebPaludan Architects

Læs mere

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse af vores website. Ved at benytte vores website accepterer du brugen af cookies.

Cookiepolitik >