Cirkulær Økonomi på formel

AKTUELT / 23.11.22

Forside af Danske Landskabsarkitekters eksempelsamling for cirkulær økonomi. Forsidefoto: Mikkel Eye

Danske Landskabsarkitekters Udvalg for Cirkulær Økonomi har givet indspark til opdatering af ydelsesbeskrivelse for bæredygtighed i byggeri og landskab. Ydelsebeskrivelsen er et vigtigt værktøj i, at fremme bæredygtige metoder i landskabsarkitekturen og det overordnede mål med indsparkene har været at skabe et klart aftalegrundlag for rådgivningsydelser om socialt, miljømæssigt og økonomisk bæredygtigt anlæg af landskabsprojekter

Af Martin Hedevang Andersen, formand for Danske Landskabsarkitekter / Artiklen er bragt i Landskab #7/2022

Bæredygtighed og cirkulær økonomi er kommet for at blive. I fremtiden vil både den frivillige bæredygtighedsklasse, statslige karv og EU-initiativer, som New European Bauhaus sætte flere og skarpere rammer for byggeri og anlæg. Fra årsskiftet bliver det, blandt andet, obligatorisk at udarbejde en livscyklusanalyse (LCA) for bygninger over 1.000 m2, og der hersker ingen tvivl om, at landskabet i fremtiden vil blive mødt af lignende krav.

Det generelle formål med ydelsesbeskrivelserne er, at branchen har et fælles grundlag for aftaler om rådgivning i forbindelse med byggeri og landskabsarbejder. Ydelsesbeskrivelsen indeholder retningslinjer til alle faser af et byggeprojekt, hvorfor det også er vigtigt at bæredygtighedstiltag er defineret i denne.

Bæredygtighed er i hæj grad blevet en designparameter, og det er derfor vigtigt at vi har de rigtige værktøjer til at analysere og belyse vores andel af klimaaftrykket i et givet projekt. Fra de indledende faser og frem til udførelse og drift.

Udvalget for Cirkulær Økonomi har tidligere udarbejdet en manual til cirkulær økonomi i landskabsarkitekturen, og det er da også med afsæt i denne, at vi har foreslået en række nye tillægsydelser:

Resiliens

Med denne ydelse er formålet at sikre robusthed og modstandsdygtighed overfor kendte klimaforandringer. Dette skal ske ved at der udføres analyser af behov for tiltag for klimatilpasning eller klimasikring, som f.eks. landskabsbaseret regnvandshåndtering, sikring mod havvands- eller grundvandstigninger, og mindskning af urbane

varmeøeffekter, absorption af luftbåren partikelforurening, modvirkning af turbulens/vindbeskyttelse, eller nedsættelse af bygningers kølingsbehov ved strategisk anvendelse af beplantning.

Arealvurdering

En arealvurdering har til formål at etablere et vidensgrundlag om det eksisterende landskabs eller friareals potentialer for direkte genbrug efter en renovering eller for genbrug eller genanvendelse af

komponenter og samlede konstruktioner fra eksisterende anlæg i et nyt.

Arealvurderingen omfatter også projektområdets naturgrundlag i form af terrænforhold, hydrologi, jordkvalitet og bevoksning. Vurderingen kan danne grundlag for eksempelvis sikring af jordbalance i forhold

til bygningsplacering samt sikring af værdifuld eksisterende biodiversitet.

Biodiversitet

Formålet med ydelsen er at sikre optimal viden om eksisterende biologiske tilstand og sikre vidensgrundlag for bedst mulig udvikling af biodiversiteten. Vi ligger op til at der skal gennemføres en indledende screening af biodiversitet og udarbejdes en analyse af udviklingspotentialerne. Løbende bør biodiversiteten også monitoreres løbende for at sikre at de oprindelige målsætninger fastholdes.

Kulstoflagring

Landskabet rummer et stort potentiale af lagre CO2 over tid. Vi foreslår derfor en ydelse som skal afdække potentialet for lagring/binding af kulstof (CO2) i beplantede områder, vådområder eller konstruktioner/bygningsdele. På den måde vil man få belyst landskabets positive effekt på det samlede klimaaftryk.

I skrivende stund er overstående blevet bearbejdet af redaktionen for den opdatererede ydelsesbeskrivelse. Denne har netop været i høring og den endelige version udkommer i løbet af efteråret.

Fra Danske Landskabsarkitekters eksempelsamling om cirkulær økonomi: Nordre Fælled af ORCA/Out of Office Architecture. Bygherre: BY & HAVN. Samarbejdspartner Natur-Byg. Fotograf: Mikkel Eye.

Den nære cirkel

Jo mindre, der er brug for at ændre et projektområde, dele af et projektområde – eller forarbejde en bygningsdel eller materiale for at genanvende det – jo færre ressourcer, som energi, vand og arbejdskraft, kræves der. Nøgleordene for den nære cirkel er derfor genanvendelse af eksisterende projektdele, som eksempelvis: Beplantning, jord, bærelag og belægninger, sådan som de allerede forefindes lokalt.

Langvarig cirkulation

Jo længere en bygningsdel eller et materiale kan holde, des færre naturressourcer lægges der beslag på i et langt tidsperspektiv. Langvarig cirkulation sikres ved at designe og konstruere bygningsdele på en måde, så de let kan vedligeholdes, delvist udskiftes og på sigt kan skilles ad og genanvendes. Det er langvarig cirkulation, når der laves tiltag, der har til formål at forlænge levetiden af bygningsdele, og/eller minimere ressourceforbruget under driften.

Gentagen cirkulation

Udtjente materialer eller bygningsdele kan få forlænget levetiden gennem lettere forarbejdning, så de kan genanvendes i bye sammenhænge eller projekter, hvilket minimerer behovet for udvinding af nye, jomfruelige ressourcer og mindsker miljøaftrykket generelt. Materialet fortsætter med at eksistere, men i en ny form.

Rene cirkler

Hvis man bevarer renheden og kvaliteten af en byggemateriale, vil det kunne indgå i flere sammenhænge, end hvis det er forarbejdet eller sammenblandet – for eksempel overfladebehandlet, støbt eller limet sammen. Rene byggematerialer har ofte en højere genbrugsværdi, som endda også ofte vil øges med tiden.

Plads til kystsikring – Kystsikring og Strandbeskyttelse, Nørre Lyngby / NATOUR

Læs mere

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse af vores website. Ved at benytte vores website accepterer du brugen af cookies.

Cookiepolitik >