Danske Landskabsarkitekter byder GRAPHISOFT Center Danmark velkommen som sponsor

AKTUELT / 24.11.20

Foto: Teamet bag Graphisoft Center Danmark. Fotograf: Kasper Løjtved

Graphisoft sætter fokus på design-processer og videndeling i byggeriet, og afholder løbende målrettede kurser i Archicad for landskabsarkitekter

GRAPHISOFT Center Danmark er distributør af GRAPHISOFTs BIM-produkter i Danmark. Hjørnestenen er Archicad, der er et af nordens mest benyttede BIM-programmer ‒og det eneste BIM-program med et dedikeret plugin til LAND4.

Landskabsarkitekterne har momentum
”Landskabsarkitekter har momentum for tiden og står i forreste række, når klimaudfordringerne skal håndteres. Mange landskabstegnestuer er allerede i fuld gang med at implementere BIM, hvor kombinationen af Archicad og LAND4 er en oplagt BIM-løsning, der understøtter landskabsarkitekternes særlige metoder og behov”, 
forklarer Thomas Graabæk, Arkitekt og indehaver af GRAPHISOFT Center Danmark.

BIM skaber værdi
Byggeriet gennemgår i disse år en omfattende digitalisering, og det er dokumenteret, at implementeringen af BIM skaber værdi via effektiv vidensdeling, øget samarbejde og bedre processer. Når landskabsarkitekter tager BIM til sig, bliver de på lige fod med de andre rådgivere, entreprenører og bygherrer en del af teamet, mens effektiviseringsgevinsterne frigiver ressourcer til at fokusere på at udvikle kreative og klimavenlige løsninger.

”Et BIM-program skal være en hjælp, fremfor en udfordring. Archicad er et intuitivt program, som det er relativt nemt at lære, og når du først er blevet fortrolig med programmet, kan du koncentrere dig om at designe dine landskabsprojekter”, fortæller Thomas Graabæk.

Kurser og pilotprojekter
GRAPHISOFT Center Danmark afholder løbende målrettede kurser i Archicad for landskabsarkitekter. Derudover tilbyder GRAPHISOFT Center Danmark pilotprojekter, hvor landskabstegnestuer kan afprøve Archicad.

”At skifte software-platform er en stor beslutning. Derfor tilbyder vi pilotprojekter, hvor vi sørger for opkvalificering af projekt-teamet på tegnestuen, udlåner licenser, udarbejder et projektspecifikt white paper og følger op med fuld support, så vi sikrer en positiv oplevelse med Archicad.  Det eneste I skal gøre, er at finde et projekt til formålet. Skulle det efter pilotprojektet vise sig, at I ikke har forelsket jer i Archicad, så stiller vi op uden beregning og hjælper jer og projektet tilbage i AutoCAD eller Revit”, afslutter Thomas Graabæk.

Læs mere om Archicad og GRAPHISOFT Center Danmark på www.graphisoft.dk

Foto: Thomas N. Jensen og Thomas Graabæk Fotograf: Kasper Løjtved

Plads til eventyr - H. C. Andersens Hus og Have, Odense / MASU Planning

Læs mere

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse af vores website. Ved at benytte vores website accepterer du brugen af cookies.

Cookiepolitik >