Danske Landskabsarkitekter byder out-sider velkommen til sponsorteamet

AKTUELT / 19.05.20

Foto: Ib Mogensen, Founder & CEO.

"Jeg og out-sider har en vision", udtaler Ib Mogensen der er ny sponsor for Danske Landskabsarkitekter

“Jeg og out-sider har en vision”

Tilbage i 2007 – hvor jeg startede firmaet out-sider a/s – var min vision klar og enkel:

At nytænke elementer i byrum med hensyn til social interaktion, brugervenlighed, materialer og til det bedste, integrationen af teknologi for at skabe bedre liv for alle mennesker.

I samarbejde med dygtige danske designere har vi udviklet sidde- og opholdsmøbler, som alle er baseret på samme DNA, filosofi og med enkle og karakteristiske former. Alle adskiller sig markant fra de traditionelle udemøbler i parker, byrummet og boligforeninger.

Det foreløbige resultat er, at vi sammen med AART designers har skabt møbelserien LOOP i plast. Produktfamilien, som startede i 2007, er vokset sig stor og stærk gennem årene og er nu en klassiker, med flere priser og anerkendelser, optaget som én af de eneste internationale succeser i Thomas Dicksons/Gyldendals seneste designbog Dansk Design.

Sammen med Holscher Design blev den næste ikoniske møbelserie skabt i 2016 i form af nyfortolkningen af bord-bænkesættet PLATEAU i højtrykslaminat. Denne serie er netop lanceret som en hel produktfamilie med bænke, sæder etc. og har integreret intelligent solcelleteknologi til lys, opladning og musik. Et produkt der netop har modtaget IF Prisen 2020.

Drømmen ser ud til at være godt på vej til at blive realiseret…

Ib Mogensen
out-sider a/s
Founder & CEO

 

Plads til bynatur – Skovbrynet Basecamp, Lyngby / Kragh & Berglund

Læs mere

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse af vores website. Ved at benytte vores website accepterer du brugen af cookies.

Cookiepolitik >