Danske Landskabsarkitekter involveret i UIA World Congress 2023 i København

AKTUELT / 20.03.23

17. marts kulminerede de studerende/elevernes arbejde foreløbigt med præsentation af konkurrenceforslagene. Foto Julie Linke Bank

Danske Landskabsarkitekter - med bestyrelsesmedlem Julie Linke Bang som initiativtager - har igangsat en tværdisciplinær designworkshop og konkurrence for studerende med afsæt i København som UNESCO arkitekturhovedstad 2023 og UIA World Congress of Architects Copenhagen i Bella Centeret den 2. – 6. juli 2023

Architecture in Common – Leave No One Behind

Designworkshop med 60 studerende inden for arkitektur, landskabsarkitektur og snedkeruddannelsen

Konkurrence er et partnerskab med Københavns Universitet, NEXT Herlev, Ørestad Innovation City Copenhagen, Arkitektskolen på Det Kongelige Akademi, UIA World Congress of Architects, Københavns Kommune og Danske Landskabsarkitekter som en tværfaglig konkurrence, hvor 60 studerende inden for arkitektur, landskabsarkitektur og snedkeruddannelsen i tværfaglige teams arbejder sammen om udarbejde en wayfindingstrategi og som en del af denne –  designe installationer i Ørestad City omkring Bella Centeret. Strategi og installationer skal lette orienteringen, guide konferencegæster fra Metro st. til Bella Centerets hovedindgang med fokus inklusion og universel design.

Kick-off Architecture in Common studenterkonkurrence fandt sted den 13. – 17 marts på hhv. Bella Centret, København Universitet, Arkitektskolen på Det Kongelige Akademi og til slut i NEXT Herlev. Herefter vil projektet blive yderligere detaljeret og finansieret via fondsmidler og materialer til realisering slut juni.

Workshoppen blev skudt i gang med et Kick off-arrangement, hvor deltagerne i tværfaglige grupper skulle udarbejde og præsentere deres koncepter. Foto Julie Linke Bank

Tilgængelighed, som er et af Verdensmålene og hovedtemaet for projektet

På kick-off dagen til workshoppen holdt Københavns Kommunes stadsarkitekt Camilla Van Deurs åbningstale og Caspar Eric oplæste digte fra hans nyeste udgivelse Nye balancer. Digteren gav en anderledes og meget ”tæt” vinkel på, hvor vigtigt wayfinding og tilgængelighed er for os alle. En stor øjenåbner i form af andet format = digte.

Lyt til DR episode af Genstart med Caspar Eric’s her

Fredag d. 17. marts kulminerede de studerende/elevernes arbejde foreløbigt med præsentation af konkurrenceforslagene.

Projektet siger tusinde tak for opbakningen til Outsider og Grønne Hjem  for at stille op med henholdsvis veganske hotdogs til de sultne deltagere og blomster til dufttullen.

Læs mere om UIA World Congress of Architects – CPH 2023 her

Modellerne tager form. Foto Julie Linke Bank

Plads til eventyr - H. C. Andersens Hus og Have, Odense / MASU Planning

Læs mere

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse af vores website. Ved at benytte vores website accepterer du brugen af cookies.

Cookiepolitik >