Danske Landskabsarkitekters bestyrelse rapporterer fra Mols Bjerge

AKTUELT / 31.08.22

DL bestyrelse nyder udsigten over Mols Bjerge. Foto: Lillan Thomsen

En gang om året sætter Danske Landskabsarkitekter kursen stik vest for at møde vores jyske bestyrelsesmedlemmer på hjemmebane. I forbindelse med seneste møde greb vi chancen og rykkede mødelokalet udenfor i de inspirerende rammer på Molslaboratoriet

Af sekretariatsleder, Lillan Thomsen og Caroline Toftild, stud.hort.arch.MDL og studentermedhjælp

Hvordan udvikler naturen sig, når man lader alting ske på netop naturens præmisser? Det er idéen bag det projekt, som Molslaboratoriet står for på sine arealer i Mols Bjerge. Her er der ingen indblanding fra mennesker eller maskiner, kun heste og kvæg får lov til at tromle sig igennem vegetationen.

Resultatet er et reservat bestående af en enorm mosaik af mikrohabitater, tæt krat, lysninger og høj såvel som lav bevoksning. Det summer af liv fra jordbund til trætop i det 120 hektar store Rewilding Mols projekt.

Bestyrelsen havde den store fornøjelse at blive guidet rundt i naturområdet på en spændende sensommer-tour anført af biolog Morten D.D. Hansen, hvis indsigt i og passion for processerne i området var til stor inspiration for os alle.

På bestyrelsesmøde, som blev afholdt under åben himmel, fik vi taget hul på nogle af de idéer der blev født på strategiseminaret med fokus på arrangementer, kurser, studietur og UIA arkitekturåret 2023 (se også Open Call 2023). Undervejs blev det bl.a. aftalt, at DL arbejder videre med en medlemstur til Molslab og i sensommeren næste år et kursus på stedet!

Der er mange gode ideer og initiativer i støbeskeen…

Hold jer opdateret i nyhedsbrevet og her på siden!

Rundvisning i Mols Bjerge. Fotos: Julie Linke Bank og Lillan Thomsen

Plads til naturen – Remiseparken, København / BOGL

Læs mere

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse af vores website. Ved at benytte vores website accepterer du brugen af cookies.

Cookiepolitik >