Debat: Lad os få landskabet med

AKTUELT / 16.10.24

Martin Hedevang Andersen og Torben Dam. Fotograf Henriette Dan Bonde samt privatfoto.

Man har glemt landskab i aftalen om grænseværdier

Af Torben Dam, landskabsarkitekt MDL, lektor i landskabsarkitektur og planlægning på KU, medlem af Udvalget for Cirkulær Økonomi og Martin Hedevang Andersen, forperson for Danske Landskabsarkitekter, medlem af Udvalget for Cirkulær Økonomi / Klummen er bragt i Landskab #6/2024 samt som debatindlæg i Byrumsmonitor


Byggeriets parter har presset på for at få klimaaftalen fra 2020 til at omfatte en større del af byggeriet med lavere emission af klimagasser, og man ønsker mulighed for langsigtet planlægning af byggeriets klimakrav. Tillægsaftalen mellem forligsparterne i Folketinget offentliggjort 30. maj kommer til at omfatte 68% af alle bygninger, og byggeprocessen bliver også en del af klimaregnskabet. Dermed er mange af byggeriets ønsker blevet indfriet. Men en bygning er kun en del af byggeriets klimaaftryk. Det urbane landskab findes på samme matrikel som bygningen og har samme bygherre og projektgruppe.

Set udefra er det imponerende, at den første klimaaftale lykkedes med folketingsbeslutning i 2020 og ikrafttræden allerede januar 2023. Det brede samarbejde i byggebranchen, folketingsbeslutningen og brugen af det velkendte og indarbejdede bygningsreglement som base for at stille konkrete klimakrav i 2023 har allerede givet erfaring og tiltro, og det gik hurtigt for de politiske forligspartier med at lave en tillægsaftale, der gælder fra juli 2025. Men byggeriets parter og indholdet af aftalen reducerer byggeriet til en bygning.

Vores klima er presset. Vi har et overforbrug af jordens ressourcer. Manglende levesteder for levende organismer forringer og ødelægger vores natur. Både landskab og bygning kan reducere klimaaftryk og forbrug af ressourcer, og landskabet kan samtidigt lagre CO2 og gøre noget ved tabet af biodiversitet. Hvilke argumenter begrunder at man ikke ser på helheden? Byggeriet er landskab og bygning.


Byggeprocessen skal med i klimaregnskabet

De materialer, man bruger i bygningen, er i familie med landskabets materialer, men materialer til brug i terræn skal holde til frost, salt og fugtighed. Højere krav til materialers holdbarhed medfører ofte en mere klimabelastende produktion. Miljøaftryk som følge heraf fremgår ikke i dag af CINARKs materialepyramide, her kan erfaringerne fra bygningsmaterialer og miljøvaredeklarationer, de såkaldte EPD’er, hjælpe med til få overblik over EPD’er for både landskab og bygning, som bl.a. AAU efterlyser.

Tillægsaftalen lægger op til at byggeprocessen skal med i klimaregnskabet og derfor er det vigtigt at hele byggeriet får optimeret sin proces – ikke kun bygningen, det gælder fx når terrænet bliver ’dozet’ ud til samme kote overalt for at effektivisere arbejdet med bygningen.

Jord bliver med dagens regler til affald, når det kører ud over matriklen. Ifølge VCØB udgør byggeaffald 5 mio. ton, mens 9 mio. ton af byggeriets jord bortskaffes som jordaffald. Fokus på landskabet og terrænforhold omkring bygningen kan ændre byggeriets samlede forhold til jord.


Incitamentet mangler

Hvert år bliver der ifølge Dansk Beton produceret og solgt mere end 10 km² betonbelægninger i Danmark – en femtedel af dansk betonproduktion. Med en cirkulær tankegang kunne mange belægninger genbruges, og forbruget af nye befæstelser reduceres, men incitamentet mangler. Endnu en grund til at se byens landskab som en del af byggeriet.

Klimakravene bliver opgjort per m² bygning, og det fører til en ret omfattende koncentration af emission fra 1 m² bygning, hvilket også gør det forståeligt at man i 2010’erne startede med bygningen. Landskabets emission per m² er mindre, men det større areal betyder et stort forbrug og høj samlet emission. Derfor skal man interessere sig for hele byggeriet for at inddæmme dette, og ikke stirre sig blind på emission per m².

Mens bygning og landskab kan minimere emission af klimagasser, og reducere forbrug af jordklodens ressourcer, kan prioriteringer i landskabet, fx reduktion af befæstelser, samtidigt forbedre mulighederne for at øge biodiversiteten i byen.


Bygningens løsninger er komplekse

Bygningens mange funktioner er bygget sammen, men virker hver for sig. Det betyder samarbejde om bygningen og koordinering, men også en fastlåst løsning. Landskabets løsninger er mere enkle og kan med få ændringer blive cirkulære. Bygningens materialer kan genanvendes og nyttiggøres – to mellemtrin i den cirkulære tankegang, mens landskabets materialer kan genbruges og genanvendes – de to øverste trin i den cirkulære tankegang. Det allerøverste trin – ’retain or explain’, som sigter mod bevaring og bevarende transformation kan kun gennemføres med samlet landskabelig og bygningsmæssig vurdering.

Der er også et stort potentiale for bæredygtige løsninger i en lang historisk kultur inden for landskabs- og dyrkningskultur. En kultur, der har lille klimapåvirkning, et minimalt forbrug af ressourcer, og nærmest er grundlaget for megen af den lysåbne natur.


Landskabet er ikke med

Bygningsreglementet blev det regelsæt i 2023, som klimakravene er knyttet til, men bygningsreglementet styrer forhold i bygningen og ikke landskabelige forhold. Kun når der er tale om adgang til bygningen eller tørholdelse af bygningen er landskabet med. Bygningsreglementet må blive et bygnings- og landskabsreglement, hvis hele byggeriets klimakrav skal styres derfra, ellers må klimakrav til bygning og landskab have sit eget set-up.

Plads til sammenhæng – Sundstrup Havn, Viborg / ArkPlan Landskabsarkitekter

Læs mere

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse af vores website. Ved at benytte vores website accepterer du brugen af cookies.

Cookiepolitik >