Det er tid nu - den hvide bølge er allerede på vej

AKTUELT / 17.03.20

Foto: Foråret er her. Fotograf Ole Mouritsen.

Bestyrelsesmedlem Ole Mouritsen med en opfordring til at nyde de smukke forårsblomster hos mirabelle og slåen. Og Naturstyrelsen med en guide til gode oplevelser, nu store dele af landet er lukket ned

Af bestyrelsesmedlem i Danske Landskabsarkitekter, landskabsarkitekt mdl Ole Mouritsen

Mirabellerne er sprunget ud og de syd-vente slåen er også i udspring. Gad vide om nattefrosten har ødelagt også bærdannelsen på de ekstremt velsmagende mirabeller vi har et par steder i læhegnene? Det er de blomster I ser på billedet.

Kom nu ud i landskabet og oplev det fantastiske skue af hvide puder rundt i hegnene. Der er mange på vej endnu – kirsebær, røn, æbler. pærer hvidtjørn, hylden, hægen og til sidst syrenerne. Det må man godt i disse virus tider.

God tur,
Ole Mouritsen

Læs også Naturstyrelsens guide til gode oplevelser ude i naturen. Her finder du en række ressourcer og anbefalinger til at bruge naturen. For selvom store dele af Danmark lige nu er lukket ned for at begrænse udbredelsen af coronasmitte, er naturen stadig åben.  I de statslige naturområder er der oven i købet åbent hele døgnet rundt, så der er rig mulighed for at tage bilen, cyklen eller benene ud for at nyde den friske luft i skoven, langs kysten og i det åbne land.

Men husk – hold afstand til de andre gæster i naturen, og følg altid myndighedernes anbefalinger til færdsel i det offentlige rum på www.coronasmitte.dk

 

Tornhøj Kickstarter, Aalborg / Marianne Levinsen Landskab

Læs mere

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse af vores website. Ved at benytte vores website accepterer du brugen af cookies.

Cookiepolitik >