DL-formandens bud på "bedst og værst fra 2018"

AKTUELT / 08.01.19

Foto: Sankt Thomas Plads på Frederiksberg, efteråret 2018. Fotograf: Susanne Renée Grunkin.

DLs formand Susanne Renée Grunkin er blandt Politiken Byrums udvalgte til, at give sit bud på det bedste og værste fra 2018

Hvad var bedst og værst i 2018 inden for byudvikling? Politiken Byrum har bedt et bredt udsnit af dem, som former vores byer, give deres bud på det værste og bedste i 2018.

Blandt dem finder vi DLs formand der fremhæver fredningen af Frederiksberg Allé, som et af årets store lyspunkter. Alléens træer er i dag omkring 100 år gamle, hvilket er helt unikt for et byrum af denne karakter. “For nyplantede træer i dag er levetiden i stressede bymiljøer nede på omkring 40 år, og det tager 20-40 år, før et træ bliver stort nok til, at vi kan gå under trækronen og sidde i skyggen af det. Vi har dermed ikke udsigt til flere byrum som Frederiksberg Allé, der bliver værd at frede,” fremhæver Susanne.

Også Karen Margrethe Olsen, der er Formand i Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur, er så glad for fredningen, at hun placerer den i toppen af årets højdepunkter indenfor byudvikling. “Frederiksberg Allé er med sine fire rækker af kandelaberklippede lindetræer en af Nordeuropas prægtigste alleer.”

Men ingen “bedst og værst” uden alle negativerne. Læs om alle årets største op- og nedture i Politiken Byrums 10 bud på ‘værst og bedst’ i 2018.

Plads til sammenhæng – Sundstrup Havn, Viborg / ArkPlan Landskabsarkitekter

Læs mere

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse af vores website. Ved at benytte vores website accepterer du brugen af cookies.

Cookiepolitik >