Empathic Environments

AKTUELT / 16.10.22

SoilLab. Fotokredit: SOIL LAB, Chicago Architecture Biennial, foto af Will Quam.

En ny platform for tværfaglige samtaler og samarbejder om kunstneriske projekter i bygninger, byer og landskab. Empathic Environments holder efterår 2022 et seminar og fire tværfaglige samtaler om, hvordan kunstnere, arkitekter og landskabsarkitekter udvikler sanselige steder med stærke fortællinger

Empathic Environments er en platform for tværfaglige samtaler og samarbejder om kunstneriske projekter i bygninger, byer og landskab. Empathic Environments er initieret af kunsthistoriker Stenka Hellfach og arkitekt maa og journalist Tyra Dokkedahl.

I efteråret 2021 gennemførte vi tre samtaler under navnet FORUM for kunst, arkitektur, landskab og byudvikling. Her i 2022 fortsætter vi konceptet under navnet Empathic Environments og afholder fire samtaler og et fagligt seminar i efteråret.

Empathic Environments samarbejder med Akademisk Arkitektforening, Billedkunstnernes Forbund, Danske Kunsthåndværkere & Designere, Danske Landskabsarkitekter, Copenhagen Architecture Festival, AKB Taastrupgaard, Danmarks Tekniske Universitet og kurator Ida Højgaard Thjømøe.

Empathic Environments er støttet af Dreyers Fond og Statens Kunstfonds Projektstøtte- og Legatudvalg for Arkitektur og Projektstøtteudvalg for Billedkunst.

Læs mere på www.empathicenvironments.org og følg med på Instagram


Format

Hvert værk er omdrejningspunkt for en tværfaglig samtale mellem paneldeltagerne. Samtalen er faciliteret og publikum er også inviteret med, når paneldeltagere udveksler viden om og erfaringer med at udvikle kunstneriske projekter i bygninger, byer og landskab.

Efter den faglige samtale er der samtalesalon og netværk på tværs af faggrupper. Som publikum møder du både dem, der har udviklet projektet og andre professionelle. Forhåbentligvis får du både nye ideer og bekendtskaber med hjem.

Målgruppe

Målgruppen er fagpersoner, herunder billedkunstnere, arkitekter, landskabsarkitekter, kunsthåndværkere og designere, der har interesse for og gerne erfaring med kunstneriske projekter i bygninger, byer og landskab – og som ønsker at opnå viden, blive inspireret og møde mulige samarbejdspartnere.


PROGRAM EFTERÅR 2022

Danske Landskabsarkitekter har 10 fribilletter til hvert arrangement, som vi udlodder til medlemmerne. Det er først-til-mølle-princippet, og vi ser gerne, at du forpligter sig til at møde op, når du er tilmeldt. Skriv en mail til [email protected]

Trekroner Kirke
. Fotokredit: Trekroner Kirke, Rørbæk og Møller Arkitekter, foto af Adam Mørk.

Trekroner Kirke
– et moderne Gesamtkunstwerk

Trekroner Kirke (2019) er en af Danmarks nyeste kirker og et enestående moderne Gesamtkunstwerk, hvor arkitektur, kunst og funktion går op i en højere enhed. I samtalen fortæller bygherre, arkitekt og kunstner om projektet fra tre forskellige vinkler og hvordan de har samarbejdet i praksis for at opnå et hele.

Tid: 1. november, kl. 16.30-18.30
Sted: Trekroner Kirke, Roskilde
Pris: 30 kr. for medlemmer af Danske Landskabsarkitekter, Akademisk Arkitektforening, Billedkunstnernes Forbund og Danske Kunsthåndværkere & Designere, og 50 kr. for andre interesserede.
Tilmelding: Tilmeld dig her

Deltagere: Jan Bille, arkitekt og bygherrerådgiver, Nicolai Overgaard, arkitekt og partner, Rørbæk og Møller og Henrik Plenge Jakobsen, billedkunstner og kurator
Moderator: Marie Thams, billedkunstner og formand for Billedkunstnernes Forbund

Ved tilmelding accepterer du, at der bliver taget billeder til arrangementet. Billederne bliver brugt til dokumentation, kommunikation og formidling af Empathic Environments’ aktiviteter på egne kanaler og relevante samarbejdspartneres platforme fx web, nyhedsbreve og sociale medier.

AARCH. 
Fotokredit: Lea Porsager, Repulsive Enchantment (Red Rising \ Plunging). Foto af David Stjernholm.

Arkitektskolen Aarhus
– tidlig inddragelse af kunstner i byggeprojekt

Arkitektskolen i Aarhus (2021) er opført efter alle kunstens regler – og i de tidligste faser blev kunstner Lea Porsager inddraget i processen. Mød bygherre, arkitekt og kunstner i en samtale om samarbejdet og processen, hvor de også vil fortælle om arbejdsgange og udfordringer undervejs. Og hør deres refleksioner over, hvornår det giver det mening at inddrage en kunstner i byggeprojektet og hvad de mener, man ideelt kan opnå i tværæstetiske samarbejder.

Tid: 17. november, kl. 16.30-18.30
Sted: Didakteket, Arkitektskolen, Aarhus
Pris: 30 kr. for medlemmer af Danske Landskabsarkitekter, Akademisk Arkitektforening, Billedkunstnernes Forbund og Danske Kunsthåndværkere & Designere, og 50 kr. for andre interesserede.
Tilmelding: Tilmeld dig her

Deltagere: Lisa Sørensen, bygherre, Bygningsstyrelsen, Lea Porsager, billedkunstner, og Martin Krogh, arkitekt, ADEPT
Moderator: Kirstine Leth Juul, arkitekt MDL og prorektor Arkitektskolen Aarhus

Ved tilmelding accepterer du, at der bliver taget billeder til arrangementet. Billederne bliver brugt til dokumentation, kommunikation og formidling af Empathic Environments’ aktiviteter på egne kanaler og relevante samarbejdspartneres platforme fx web, nyhedsbreve og sociale medier.

SoilLab. Fotokredit: SOIL LAB, Chicago Architecture Biennial, foto af Will Quam.

Samtale: Soil Lab
– inddragelse og lokal forankring via arkitektur, kunsthåndværk og design

Soil Lab var i 2021 det danske bidrag til Chicago Biennalen. Tre arkitekter og en designer vandt et Open Call, som Statens Kunstfonds Arkitekturudvalg og Kunsthåndværk og Design udskrev i fællesskab. I samtalen fortæller opdragsgiver, arkitekt og designer om potentialet i det tværfaglige samarbejde mellem arkitekter, kunsthåndværkere og designere – både på strategisk niveau og i praksis – og kommer ind på hvordan de har involveret lokale kræfter via produktion, kunsthåndværk og design.

Tid: 22. november kl. 16.30-18.30
Sted: Cafx, Halmtorvet, København
Pris: 30 kr. for medlemmer af Danske Landskabsarkitekter, Akademisk Arkitektforening, Billedkunstnernes Forbund og Danske Kunsthåndværkere & Designere, og 50 kr. for andre interesserede.
Tilmelding: Tilmeld dig  her

Deltagere: Ellen Braae, landskabsarkitekt MDL, Maria Brunn, designer og Anne Dorthe Vester, arkitekt.
Moderator: Anni Nørskov Mørch, kurator, skribent og udvalgsleder for Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Kunsthåndværk og design.

Ved tilmelding accepterer du, at der bliver taget billeder til arrangementet. Billederne bliver brugt til dokumentation, kommunikation og formidling af Empathic Environments’ aktiviteter på egne kanaler og relevante samarbejdspartneres platforme fx web, nyhedsbreve og sociale medier.

Terra Incognita. Fotokredit: Terra incognita, Trondheims mindested for 22. juli hændelserne, af Marianne Levinsen og Anders Krüger.

Terra Incognita, Trondheim-tværfaglige samarbejder i kunstkonkurrencer og realisering

Projektet Terra Incognita (22. juli-monument), 2016, er skabt af billedhugger Anders Krüger og landskabsarkitekt Marianne Levinsen. I en samtale med Kira Maria Svankjær taler de om det tætte samarbejde mellem kunstner og landskabsarkitekt, om at byde ind på en kunstkonkurrence og om, hvordan tværfaglige samarbejder kan bidrage til at styrke steders identitet – som er formålet med Realdanias og Ny Carlsbergfondets nye kampagne Stedet Tæller X.

Tid: 30. november kl. 16.30-18.30
Sted: Arkitektforeningen, Åbenrå 34, 1124 København
Pris: 30 kr. for medlemmer af Danske Landskabsarkitekter, Akademisk Arkitektforening, Billedkunstnernes Forbund og Danske Kunsthåndværkere & Designere, og 50 kr. for andre interesserede.
Tilmelding: Tilmeld dig her

Deltagere: Kira Maria Svankjær, arkitekt og seniorrådgiver, BARK, Anders Krüger, billedhugger, Marianne Levinsen, landskabsarkitekt, Marianne Levinsen Landskab
Moderator: annonceres snart

Ved tilmelding accepterer du, at der bliver taget billeder til arrangementet. Billederne bliver brugt til dokumentation, kommunikation og formidling af Empathic Environments’ aktiviteter på egne kanaler og relevante samarbejdspartneres platforme fx web, nyhedsbreve og sociale medier.


Danske Landskabsarkitekter har 10 fribilletter til hvert arrangement, som vi udlodder til medlemmerne. Det er først-til-mølle-princippet, og vi ser gerne, at du forpligter sig til at møde op, når du er tilmeldt. Skriv en mail til [email protected]

Plads til eventyr - H. C. Andersens Hus og Have, Odense / MASU Planning

Læs mere

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse af vores website. Ved at benytte vores website accepterer du brugen af cookies.

Cookiepolitik >