Er du Danske Landskabsarkitekters nye studentermedhjælp?

AKTUELT / 04.01.22

DL's sekretariat. Fra venstre: Anna Bové, Emilia Hauge, Lillan Thomsen og Katrine Lundemark

Vores dygtige studentermedhjælp skal ud at rejse, og derfor søger Danske Landskabsarkitekter en ny medarbejder til sekretariatet - primært til at hjælpe med medlemsservice samt diverse administrative opgaver

Jobbet kræver, at du kan arbejde struktureret og skabe overblik. Du er god til at formulere dig og har sans for at målrette din kommunikation til målgruppen. Derudover er grafisk flair en fordel. Som student kommer du til at hjælpe et lille, engageret og hurtigt arbejdende team med at omsætte idé til handling.

Dine opgaver

  • Medlemsservice
  • Fakturering
  • Kontakt til foreningens sponsorer
  • Deltage og hjælpe med praktiske opgaver ifm. faglige arrangementer
  • Ad hoc-opgaver for bestyrelse, sekretariatet og redaktør

Din profil

  • Du er struktureret og omhyggelig
  • Du er god til at skrive, og synes det er sjovt at have kontakt til medlemmer
  • Du er frisk på at løse både administrative, praktiske og kreative opgaver
  • Du tager ansvar og overholder deadlines
  • Du er serviceminded, kan arbejde selvstændigt og har et godt humør
  • Du kan bruge Adobe Illustrator, Photoshop og InDesign
  • Du er landskabsarkitektstuderende
  • Du har minimum to år tilbage af dit studie

Vi tilbyder

  • Et selvstændigt, udviklende og studierelevant job
  • Et alsidigt job med stort ansvar og frihed til at præge opgaverne
  • Mulighed for at opbygge netværk og kendskab til faget og et stærkt foreningsmiljø
  • Et godt, uformelt og fleksibelt arbejdsmiljø hvor vi hjælper hinanden

Stillingen
Danske Landskabsarkitekters sekretariat består af en daglig leder og tre studentermedhjælpere. Vi holder til i Akademikerhuset på Peter Bangs Vej 30 på Frederiksberg.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst for Privatansatte Landskabsarkitekter til studentertimesats.

Tiltrædelse: snarest muligt.

Arbejdstiden er som udgangspunkt 6-8 timer om ugen. Kan tilrettelægges efter aftale.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte daglig leder Lillan Thomsen på telefon 33 32 23 54 eller 60 94 49 89.

Ansøgning
Send en kort ansøgning til Lillan.Thomsen@landskabsarkitekter.dk senest den 16. januar 2022. Vi holder ansættelsessamtaler i uge 4, og glæder os til at høre fra dig.

Plads til naturen – Naturkraft, Ringkøbing / SLA

Læs mere

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse af vores website. Ved at benytte vores website accepterer du brugen af cookies.

Cookiepolitik >